Personskadeerstatning

Værd at vide om personskadeerstatning

Der findes flere forskellige skadetyper med hver deres regelsæt. Generelt kan man dog sige, at du skal identificere den ansvarlige for din ulykke – vi kalder ham eller hende skadevolder – før en erstatningssag overhovedet kan komme på tale. Et hændeligt uheld – hvor ingen har skylden – kan du til gengæld anmelde til dit eget forsikringsselskab, hvis du har tegnet ulykkesforsikring.

Erstatning for andet og mere end fysiske genstande

Hvis du kan identificere en ansvarlig skadevolder, vil der oftest være et ansvarsforsikringsselskab, som kravet kan rettes imod. Du vil normalt kunne få dine udgifter til advokat dækket helt eller delvist.
I personskadeerstatningssager indgår der normalt overvejelser om:

• Svie og smerte
• Tabt arbejdsfortjeneste
• Godtgørelse for varige mén
• Erhvervsevnetabserstatning

Er der sket dødsfald ved ulykken, kan der blive tale om overgangsbeløb til ægtefælle og eventuelt forsørgertabserstatning til børn og ægtefælle. Skadevolders ansvarsforsikringsselskab vil normalt komme med et forslag til, hvordan erstatningen i din sag skal beregnes. Vælger du at samarbejde med LRP, vil vi være garant for, at du får den erstatning, du har krav på – uanset om du har været indblandet i en trafikulykke eller en arbejdsulykke eller er offer for fejlbehandling eller en forbrydelse.

Sagstyper

TRAFIKULYKKER, PISKESMÆLD, GLIDESKADER OG ANDRE PROVATE ERSTATNINGSSAGER

Er man involveret i en trafikulykke, kan man kræve erstatning af modpartens forsikring – uanset hvem der er skyld i ulykken. Man kan også kræve erstatning, hvis man kommer til skade på grund af andres fejl. Det kunne være en kommune, der ikke har repareret store huller i vejen, en arbejdsgiver, der ikke har tilrettelagt arbejdet sikkert eller en grundejer, der ikke har ryddet sne på fortovet.

Typisk vil der i denne type sager være et ansvarsforsikringsselskab, som du kan rejse sagen over for. Kan parterne ikke opnå enighed om fx graden af følgevirkninger efter ulykken, kan sagen forelægges Arbejdsskadestyrelsen, der så kommer med en vejledende udtalelse.

ARBEJDSSKADER

Kommer du til skade, mens dy er på arbejde, er der tale om en arbejdsskade. Det gælder uanset om der er nogen at bebrejde for skaden, eller om det er et hændeligt uheld. Arbejdsskader skal anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som træffer afgørelse om sagen. Hvis man har været udsat for skadelige påvirkninger på arbejdet, som over tid giver en skade, er det en erhvervssygdom, der også kan berettige til erstatning. Det kræver, at man kan bevise sammenhængen mellem arbejdsforholdene og skaden/sygdommen

PATIENTSKADER

Bliver du påført en skade i forbindelse med en undersøgelse eller behandling, kan der være tale om en patientskade. En patientskade kan også bestå i manglende behandling som f.eks. forsinket diagnosticering. Fejlbehandlingen skal anmeldes til Patienterstatningen, som afgør om sagen kan anerkendes, og hvilken erstatning, man har krav på. Man får ikke erstatning for manglende effekt af en iværksat behandling.

ERSTATNING TIL OFRE FOR FORBRYDELSER

Har man været udsat for en forbrydelse, som har medført en personskade, kan man kræve erstatning fra Erstatningsnævnet. Det er ikke en betingelse, at man fanger gerningsmanden. Til gengæld er det en betingelse, at forbrydelsen er anmeldt til politiet inden for 24 timer.

Bliver du indkaldt som vidne, har du krav på gratis bistand fra en advokat, som du selv vælger. 

EGNE FORSIKRINGER

Derudover er mange dækket af egne forsikringer, som man også kan få udbetalinger fra. Det er typisk ulykkesforsikringer, men også forsikringer for nedsat arbejdsevne kan være relevante.

Man skal desuden være opmærksom på, at man kan have flere forsikringer af hver type. Ulykkesforsikringer kan eksempelvis være tegnet gennem en fagforening, og der er ofte en dækning for nedsat arbejdsevne i forbindelse med pensionsordninger.

En sag kan være omfattet af flere systemer på én gang. Kommer man ud for en trafikulykke i arbejdstiden, skal sagen anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring som en arbejdsskade, til modpartens forsikring som en ansvarsskade og til ens egne forsikringer. Ens egne forsikringer dækker ved siden af, hvad en anden part måtte være erstatningsansvarlig for.

Erstatningsposter

De fleste erstatningssager bruger de samme regler for, hvad man kan få erstatning for, og hvor meget man kan få. Arbejdsskader skiller sig ud ved, at en del af de poster, der erstattes i andre sager, ikke er omfattet af arbejdsskadesystemet. Man kan overordnet dele erstatningsposterne ind i de midlertidige og de varige poster.

De midlertidige poster dækker perioden fra tilskadekomsten og en hvis periode fremad. De varige poster fastsættes først senere i forløbet og gør så endeligt op med, hvilken erstatning man kan få for de helbredsmæssige og/eller de arbejdsmæssige konsekvenser af ulykken

Midlertidige erstatningsposter

SVIE OG SMERTE

Udbetales med en fast takst for hver dag man kan anses for at være syg efter tilskadekomsten. Er man deltidssygemeldt, er der praksis for, at man får halv takst. Man kan maksimalt få godtgørelse svarende til ca. ét års fuldtidssygemelding. Godtgørelsen stopper når man raskmeldes eller får vurderet et varigt mén.

TABT ARBEJDSFORTJENESTE

Mister man lønindtægt på grund af skaden, kan det erstattes som tabt arbejdsfortjeneste. Beregningen laves som forskellen på den løn, man ville have fået uden skaden, og den løn eller sociale ydelse, men rent faktisk får udbetalt. Beregningen kan være forholdsvis kompliceret i forhold til tillæg, pension og feriepenge. Man kan få erstatningen, indtil man kan begynde at arbejde igen eller indtil der bliver vurderet et erhvervsevnetab.

BEHANDLINGSUDGIFTER

Udgifter til behandling og medicin erstattes efter regning. Der er ingen problemer med at få erstatning for de anerkendte behandlingsformer, men ofte kan man også få erstattet mere alternative behandlinger. Der er ingen fast regel om, hvor længe man kan få erstatningen, men det stopper i hvert fald ved vurderingen af det varige mén.

Varige erstatningsposter

VARIGT MÉN

De helbredsmæssige problemer bliver udmålt som en méngrad ud fra den vejledende méntabel. Det er en rent helbredsmæssig vurdering, hvor der ikke tages hensyn til arbejdsmæssige eller sociale følger af tilskadekomsten. Man skal have en méngrad på mindst 5% for at have krav på erstatning. Hver méngrad bliver erstattet med et lovbestemt beløb, der reguleres hvert år. En ulykkesforsikring dækker også for méngraden, men udbetaler i forhold til forsikringens sum i stedet for det lovbestemte beløb.

ERHVERVSEVNETAB

Kan man ikke længere arbejde som før ulykken, og det viser sig at være varigt, kan man få erstatning for erhvervsevnetabet. Det er en erstatning, der dækker det fremtidige indtægtstab. Erhvervsevnetabet kan først opgøres, når der er klarhed over den arbejdsmæssige situation efter ulykken. Tabet opgøres som forskellen mellem den forventede indtægt uden skaden og den reelle indtægt med skaden. Tjener man kun halvdelen af den forventede indtægt, har man som udgangspunkt et erhvervsevnetab på 50%.

Læs mere om forsikring ved tab af erhvervsevne her.

Huskeliste

GÅ TIL LÆGE

Umiddelbart efter at man er kommet til skade, er det vigtigt at gå til læge – det være sig egen læge eller skadestue. Dels for at komme i behandling hurtigst muligt, og dels for at kunne dokumentere hvordan og hvornår man kom til skade. En tommelfingerregel lyder, at man skal kunne dokumentere sin skade inden for de første 3 døgn efter tilskadekomsten – ellers kan man miste sin ret til erstatning, da man måske ikke kan bevise, hvordan tingene hænger sammen.

Sørg desuden for, at lægen/skadestuen noterer alle dine symptomer. Kommer der mere til i dagene efter en ulykke, er det vigtigt at gøre opmærksom på det. Ud over lægebesøg kan det også være en god ide selv at notere symptomerne i de første uger efter en ulykke. Det kan give et overblik over symptomernes udvikling, og kan være med til at bevise hele forløbet.

ANMELD SKADEN

Skaden skal anmeldes til alle relevante parter. Ved forbrydelser eller alvorlige trafikuheld skal det meldes til politiet – det er vigtigt, at man gør det hurtigst muligt, da der gælder skrappe krav til, at anmeldelse sker hurtigt. Arbejdsskader og patientskader skal anmeldes til de rigtige myndigheder, og ansvarssager skal meldes til modpartens ansvarsforsikring. Man skal også huske at anmelde til sine egne forsikringer.

GEM DOKUMENTATION

Den der søger erstatning, skal bevise sit krav. Det betyder, at man skal gemme kvitteringer for udgifter. Man skal også kunne dokumentere sine fraværsdage og et eventuelt løntab.

FRISTER

Alle erstatningssager er forbundet med frister. Der er frister for at anmelde sagen, frister for at opgøre de enkelte krav og klagefrister, hvis man får en afgørelse i mod sig. Endelig er der også forældelsesfrister, der skal overholdes for at bevare sine erstatningskrav.

Brochurer

Mulighederne for at få erstatning er noget af en jungle at navigere i, og det kan være vanskeligt at finde ud af, hvor man kan få erstatning, og hvor meget man kan få.

Hent brochure

Få gratis vurdering af erstatningsadvokat

Skal du have hjælp til at føre din erstatningssag helt i mål med den rigtige erstatning, kan vores erstatningsadvokater i LRP Erstatning bistå dig. Du kan altid kontakte os for en gratis vurdering af din sag, hvor vi sammen kan klarlægge, hvad vi kan gøre for dig og omkostningerne i sagen.

Kontakt os, hvis du vil vide, hvordan du står i din erstatningssag: 

Annette Bendixen, tlf. 79 25 30 45 eller anb@lrp.dk 

Svend Aage Helsinghoff, tlf. 79 25 30 18 eller sah@lrp.dk 

Theresa Dam Andersen, tlf. 79 25 30 33 eller tha@lrp.dk