Afgiftsbesparende testamenter – Behov for revurdering
Folketinget har vedtaget en lovændring der indebærer, at søskende med virkning fra 2027 ikke længere skal betale tillægsboafgift af arv.
Fra 2027 skal søskende alene betale en boafgift på 15% svarende til livsarvinger.
Dette indebærer en stor besparelse for søskende.
Mange har lavet afgiftsbesparende testamenter for at undgå denne høje boafgift til søskende. De såkaldte afgiftsbesparende testamenter, hvor man indsætter en velgørende organisation til at modtage omkring 30% af ens formue betinget af, at organisationen betaler medarvingernes boafgift, er ofte blevet etableret for at sikre søskende en større arv, end de ellers ville modtage uden et sådant testamente.
Det er en god ide at få lavet et tjek af de testamenter, der er lavet, for at sikre den optimale løsning for søskende. I værste fald kan et ældre afgiftsbesparende testamente nu medføre, at en søskende får mindre arv udbetalt, end de nye regler giver mulighed for.
De afgiftsbesparende testamenter er dog fortsat en mulighed, når blot der er tale om andre arvinger end søskende, f.eks. niecer og nevøer. Her gælder lovændringen fra 2027 ikke, og nevøer og niecer skal fortsat betale tillægsboafgift.
Det er altid en god ide at få lavet et tjek af sit testamente, men på baggrund af disse lovændringer er der absolut et behov for de testamenter, der omhandler arv til søskende.
Hvis du ønsker at høre nærmere, er du meget velkommen til at kontakte advokat Anders Tornbjerg Andersen på telefon 79 25 30 00 eller e-mail mail@lrp.dk.