Privat

Dødsbobehandling

Opdateret 09-02-2026

Et dødsfald i familien medfører ikke alene sorg over at have mistet. I tiden efter dødsfaldet skal I som efterladte også håndtere en lang række praktiske forhold, blandt andet dødsbobehandling. Hos LRP får du specialiseret advokathjælp til behandling af dødsbo, så du kan få ro i sorgen. Vi håndterer alt det praktiske og gør det klar til arvingerne, så I undgår tvivl og splid i en periode, der er hård for jer alle.

Hvad er dødsbobehandling?

Dødsbobehandling er en juridisk proces, hvor den afdødes aktiver og passiver (gæld) gøres op, så arven kan fordeles. Processen styres af skifteretten, og kan være mere eller mindre enkel alt efter, hvad afdøde efterlader sig, og om der er oprettet testamente eller ej. Det kan dog stadig være en omfattende proces at behandle et dødsbo. Det er derfor værd at tage en advokat med på råd i forbindelse med dødsbobehandling, så processen forløber så gnidningsfrit som muligt for de efterladte. 

Husk: Skifteretten får ikke længere automatisk besked

Er du kreditor og har penge til gode fra en afdød f.eks. i form af ubetalte regninger, lån eller andre krav, skal du være opmærksom på, at krav nu ikke længere anmeldes automatisk til skifteretten.

Siden 15. november 2022 skal alle krav i dødsboer anmeldes via Skifteportalen. Hvis du kender afdødes CPR-nummer, kan du søge personen frem og se, hvilken retskreds der behandler boet. Det er vigtigt, at du anmelder dit krav inden for proklamafristen, som udløber otte uger efter boets udlevering ellers mister du retten til at få dine penge.

Vær opmærksom på, at anmeldelse af dødsfald og anmeldelse af krav ikke er det samme. Det er typisk bedemanden, der sørger for at orientere skifteretten om et dødsfald, men som kreditor skal du selv aktivt anmelde dit krav via Skifteportalen. Kun i særlige tilfælde kan skifteretten fritage dig for at bruge portalen.

Hvordan skal boet behandles?

Det er skifteretten, der beslutter, hvordan et bo skal behandles. Det gør de ud fra den konkrete situation, hvor afdødes formueforhold samt arvingernes ønske til behandlingsmåde tages i betragtning. Det samme gør afdødes eget ønske, hvis det eksempelvis er nævnt i et testamente. 

Det er sjældent, man er klar til at sige farvel, når en af ens nærmeste går bort – for ikke at tale om den proces, der følger efter – især i forhold til at vælge skifteform, når dødsboet skal behandles i skifteretten. Få vejledning om dødsbobehandling via en advokat, der kan hjælpe med at indhente alle relevante oplysninger om arvinger og formue. Så er I som arvinger bedst muligt klædt på til det, der venter. 

Hos LRP er vi medlem af Danske Arveretsadvokater, der er en forening for advokater med speciale i arveret og behandling af dødsboer. I er altid velkomne til at kontakte os for en snak om jeres aktuelle situation, så vi sammen kan finde frem til den bedste løsning for jer. Det kunne eksempelvis være et privat skifte af dødsbo eller et skifte, der involverer en bobestyrer.

Boudlæg, ægtefælleudlæg og uskiftet bo

Hvis den afdøde kun efterlader sig begrænsede aktiver, kan boet sluttes med det, der kaldes et boudlæg. Begrænsede aktiver betyder i denne sammenhæng, at afdødes samlede formue er på mindre end 55.000 kr. (2026), når udgifter til begravelse, dødsbobehandling og gæld sikret ved pant er trukket fra. Hvis boet afsluttes med et boudlæg, vil skifteretten udlevere arven til arvingerne uden at gå nærmere ind i afdødes gæld. Det skyldes, at afdøde efterlader sig så få aktiver, at det ikke kan betale sig at sætte gang i en egentlig dødsbobehandling.  

Hvis afdøde var gift, og ægtefællernes samlede formue inklusive udbetalinger fra livsforsikringer, pensionsordninger og lignende ikke overstiger 950.000 kr. (2026), kan den efterlevende ægtefælle få udleveret afdødes aktiver uden at skulle dele med andre arvinger. Det kræver dog, at den efterlevende ægtefælle er villig til at hæfte for afdødes gæld. Denne ordning kaldes for et ægtefælleudlæg

Var afdøde gift, har den efterlevende ægtefælle mulighed for at sidde i uskiftet bo. Det betyder, at den efterlevende overtager alle aktiver uden at skulle dele med børnene her og nu. På den måde udskydes dele af dødsbobehandlingen, da arven efter afdøde først gøres endeligt op, når den efterlevende går bort, eller hvis boet senere skiftes.

Er der kun fællesbørn, kan den efterlevende ægtefælle vælge at sidde i uskiftet bo uden samtykke. Er der derimod særbørn, kræver det deres samtykke, før uskiftet bo kan lade sig gøre. Du kan læse mere om uskiftet bo på siden her.

Brug for rådgivning om dødsbobehandling?

Vores advokater inden for dødsbobehandling sidder klar til at hjælpe jer med både små og store spørgsmål. Kontakt os, og lad os høre, hvad vi kan gøre for jer.

Har du spørgsmål vedrørende

Dødsbobehandling?

Kontakt LRP i dag

LRP - Advokat (L)

Anders Tornbjerg

Advokat (L)

D79 25 30 14

M20 20 70 17

LRP - Advokat

Frederikke Askov Skaaning

Advokat

D79 25 30 15

M44 14 37 39

LRP - Advokat

Sara Aslak Pommerencke

Advokat

D79 25 30 22

M44 14 30 22

LRP - Advokat

Victoria N. Rehnquist

Advokat

D79 25 30 27

M29 60 11 11

close

Har du spørgsmål vedrørende Dødsbobehandling ?

Skriv til os her, og vi kontakter dig helt uforpligtende.

Jeg har læst og accepterer LRP´s privatlivspolitik, og giver samtidig  tilladelse til at LRP må kontakte mig.