Min entreprenør er gået konkurs, hvad nu?

Byggebranchen er for tiden hårdt ramt af konkurser, og dette påvirker nu også flere af de større aktører. En af de primære årsager er de stigende materialepriser, der har gjort det dyrere at bygge. Derudover har den globale forsyningskrise ført til forsinkelser og mangel på materialer, hvilket gør det vanskeligt for virksomhederne at planlægge og kalkulere deres projekter. Konkurserne i byggebranchen har en række negative konsekvenser.
Da vi må forvente, at vi ikke har set den sidste konkurs i branchen, er denne artikel skrevet med henblik på at skabe et overblik for dig i forhold til, hvad der sker, når en entreprenør går konkurs, og hvilken betydning det har for dig, der er i gang med et byggeprojekt.

Din stilling som bygherre eller total-/hovedentreprenør i anledning af din entreprenørs konkurs

Ved en entreprenørs konkurs opstår der mange spørgsmål i forhold til videreførelsen af byggeriet.

 
Det første, der skal ske, er en afklaring med konkursboet. Som det klare udgangspunkt kan konkursboet vælge at fortsætte aftalen på trods af konkursen eller ikke at fortsætte aftalen. Konkursboets mulighed for at fortsætte aftalen kan dog være udelukket, hvis stærke grunde taler imod fortsættelse, såsom ved et langvarigt, kompliceret byggeri, som enten ikke er påbegyndt eller kun lige er påbegyndt.

Hvis konkursboet fortsætter entrepriseaftalen, sker det på de aftalte vilkår, og bygherren kan ikke ophæve aftalen som følge af konkursen. Da arbejdet fortsætter på aftalens vilkår, er boet eksempelvis forpligtet til at opfylde aftalen til den aftalte tid. Kurator og bygherre/total-/hovedentreprenør kan dog aftale andre vilkår, men boet kan ikke ændre vilkårene uden bygherrens/total-/hovedentreprenørens samtykke. For at få afklaret om boet ønsker at fortsætte aftalen, kan og bør du som bygherre/total-/hovedentreprenør forlange, at konkursboet tager stilling til, om boet ønsker at indtræde i aftalen. Boet har herefter en kort frist til at tage stilling til, om aftalen skal fortsættes af konkursboet. Typisk vil et konkursbo ikke fortsætte aftalen, hvis ikke arbejdet er tæt på sin afslutning.

Hvis konkursboet ikke ønsker at fortsætte aftalen, kan du som bygherre/total-/hovedentreprenør hæve aftalen og kræve erstatning. I dette tilfælde bør du hurtigst muligt sikre dig bevis for, hvor langt arbejderne er nået ved ophævelsen samt eventuelle mangler ved arbejdet. Da der kun kan kræves erstatning for mangler og tab, som kan bevises, er det afgørende, at beviset sikres, inden en ny entreprenør går i gang med at færdiggøre byggeriet. Registreringen af mangler har desuden betydning ved vurderingen af, om den nye entreprenør er ansvarlig for mangler. Den nye entreprenør er nemlig som klart udgangspunkt alene ansvarlig for egne arbejder. Hvis du har betalt forud for arbejdets udførelse, skal kravet om tilbagebetaling for det arbejde, som ikke er udført, anmeldes i boet.

Hvis entreprenøren har anvendt underentreprenører, giver både AB 92 og AB 18 bygherre/total-/hovedentreprenør mulighed for at rette et krav for mangler direkte mod underentreprenøren. Underentreprenøren kan herved holdes ansvarlig for mangler ved eget arbejde uanset total-/hovedentreprenørens konkurs.
For at sikre dig mod økonomiske tab kan du som bygherre/total-/hovedentreprenør kræve sikkerhedsstillelse eller garanti fra entreprenøren. Dette giver en garanti for, at du kan få dækket nogle eller alle omkostninger i tilfælde af entreprenørens konkurs. Det er dog her vigtigt at være opmærksom på, at formkrav opfyldes. 

Din stilling som underentreprenør i anledning af total- eller hovedentreprenørs konkurs

Ved en entreprenørs konkurs opstår der ligeledes mange spørgsmål til underentreprenørens stilling, både i forhold til konkursboet og i forhold til bygherre.

Hvis arbejdet fortsat er i gang, er det her vigtigt, at underentreprenøren indstiller arbejdet, indtil aftaleforholdet med kurator er afklaret. Her kan kurator – ligesom i situationen ovenfor med bygherrer/total-/hovedentreprenør – vælge enten at fortsætte aftalen eller ikke at fortsætte aftalen, hvor de samme forhold vil gøre sig gældende for underentreprenøren, som det gjorde overfor bygherren/total-/hovedentreprenør.

Hvis arbejdet er afsluttet, og underentreprenøren har penge til gode hos den nu konkursramte total-/hovedentreprenør, kan underentreprenøren – som beskrevet også ovenfor – desuden risikere at blive ramt af krav fra bygherre i anledning af mangler ved arbejdet uden at have fået betaling for dette arbejde fra total-/hovedentreprenør.

Hvis total-/hovedentreprenør går konkurs, har underentreprenøren som udgangspunkt kun krav på dividende fra boet. Underentreprenøren kan herefter stå i en situation, hvor underentreprenøren kun opnår delvis dækning eller ingen dækning. Hvis der derimod mellem parterne er aftalt sikkerhedsstillelse eller garanti, gælder det samme som ovenfor, hvor hele eller dele af kravet kan dækkes gennem sikkerhedsstillelsen eller garantien. Selv hvis underentreprenøren opnår fuld eller delvis dækning, vil betalingen dog være forsinket. Som følge af total-/hovedentreprenørs konkurs kan underentreprenøren derfor også ende i økonomiske vanskeligheder.
I sådan et tilfælde bør underentreprenøren overveje, om kravet mod konkursboet har en sådan størrelse, at det kan påvirke mulighederne for at fortsætte driften. Ledelsen i underentreprenøren skal således undersøge, om kravet i konkursboet har betydning for, om underentreprenøren kan betale sine regninger til tiden, og i så fald, om der er udsigt til, at regningerne kan betales i den nærmeste fremtid. Underentreprenøren er således forpligtet til ikke at fortsætte driften ud over det såkaldte håbløshedstidspunkt.

Underentreprenørens vurdering af mulighederne for at fortsætte driften af virksomheden skal ske på et seriøst og gennemarbejdet grundlag, som tager hensyn til risikoen for ikke at opnå dækning for kravet total-/hovedentreprenørens konkurs. Hvis ledelsen på dette grundlag har skønnet, at virksomheden kan overleve, vil ledelsen ikke pådrage sig ansvar, selvom virksomheden senere går konkurs. Har ledelsen derimod ikke gjort sit forarbejde ordentligt og baseret vurderingen på gætterier eller overdreven optimisme, vil ledelsen kunne pådrage sig ansvar ved den videre drift af virksomheden.

Hvis underentreprenøren vurderer, at virksomheden ikke kan betale sine regninger til tiden, og der heller ikke er udsigt til, at regningerne kan betales i den nærmeste fremtid, bør underentreprenøren vælge at indgive begæring om rekonstruktion eller om konkurs.

Vi kan hjælpe

Det kan være en uoverskuelig og besværlig proces, hvis en part i en entrepriseaftale går konkurs. Hos LRP har vi heldigvis et stærkt hold af kompetente advokater med speciale inden for entreprise, insolvens og rekonstruktion, der kan hjælpe dig videre på den bedste måde, hvis du står i en situation, hvor du eller din entreprenør er i økonomiske vanskeligheder og en konkurs er nært forestående. 

Kontakt os på telefon 79 25 30 00, så vi kan tage en nærmere drøftelse om din sag.