Ægtepagter

Hvad er en ægtepagt?

En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem to ægtefæller eller kommende ægtefæller, der beskriver, hvordan parternes formue skal deles under ægteskabet eller i tilfælde af senere skilsmisse eller død. Ægtepagten giver blandt andet mulighed for oprettelse af særeje over enkelte eller alle aktiver samt aftale om deling af pensioner, der ellers som udgangspunkt er udenfor deling. Aftaler om særeje kan indgås både før vielsen og i løbet af ægteskabet.

Hvorfor få lavet en ægtepagt?

Som ægtefæller har I som udgangspunkt formuefællesskab. Det betyder, at jeres formue skal deles ligeligt, hvis I en dag ophæver ægteskabet og vælger at blive skilt. En ægtepagt gør det muligt at fravige denne ligedeling ved at oprette særeje over udvalgte aktiver. Har I fx en samlet formue på 2 mio. kr., og 1 mio. kr. heraf er aftalt som særeje, trækkes særejet ud først – kun det resterende deles herefter ligeligt mellem jer.

En ægtepagt har ikke nødvendigvis den store relevans, hvis I har stået mere eller mindre økonomisk ligeværdigt i den tid, I har været sammen. Typisk ved at have tjent det samme, lagt det samme til side til pension m.v. I langt de fleste forhold er der dog en form for skævvridning, der kan være økonomisk afgørende den dag, hvor ægteskabet ikke står længere, og formuen skal deles. Det er derfor relevant at undersøge, om det giver mening for jer at få lavet en ægtepagt hos en advokat, imens I fortsat er på god fod med hinanden.

Hvornår er en ægtepagt relevant?

En ægtepagt kan være nødvendig i tilfælde, hvor den ene part bringer en større formue eller gæld med ind i ægteskabet, eller hvor vedkommende senere hen kommer til at eje mere end den anden. Eksempler herpå er blandt andet:

• Hvis den ene arver et større pengebeløb
• Hvis den ene part ejer en virksomhed
• Hvis den ene part har gæld med sig fra tidligere
• Hvis den ene part er erklæret insolvent eller i risiko for at blive det
• Hvis den ene part har en større formue med sig fra tidligere
• Hvis den ene part har ringere mulighed for at indbetale til pension
• Hvis der er sammenbragte børn, hvis arv skal sikres
• Hvis den ene part ejer andre større værdier

Der kan sagtens være tilfælde, hvor parterne ønsker at dele alt ligeligt med hinanden, men for mindst lige så mange giver det mening at oprette særeje på hele eller bestemte dele af formuen. Det kan vi rådgive jer nærmere omkring.

Særligt om pensioner ved skilsmisse og død

I modsætning til anden formue er sædvanlige og rimelige pensionsordninger som udgangspunkt ikke omfattet af formuefællesskabet. Det betyder, at hver ægtefælle som hovedregel tager sin egen pensionsopsparing med sig ud af ægteskabet ved skilsmisse.

Ved dødsfald udbetales pensionen til den person, der er indsat som begunstiget. Det vil ofte være ægtefællen, men det kan også være en anden – f.eks. et barn eller en samlever. 

Der findes dog undtagelser. Hvis den ene ægtefælle har indbetalt betydeligt mere til pension end hvad der er sædvanligt i forhold til job, erfaring og uddannelse, kan den del af pensionsopsparingen, der overstiger den anden ægtefælles tilsvarende rimelige pensionsopsparing, blive delingspligtig ved skilsmisse.

Ønsker I at sikre en anden fordeling – f.eks. at pensionerne helt eller delvist skal deles – kan I oprette en ægtepagt. Det kan give økonomisk tryghed til den part, der har haft lavere eller ingen indkomst i en periode, eksempelvis på grund af hjemmepasning, og derfor ikke har haft mulighed for at indbetale til pension i samme grad.

Typer af særeje

Der findes forskellige former for særeje. Her finder du en oversigt over de tre typer, som I kan vælge mellem, hvis I ønsker særeje i forbindelse med ægtepagten.

Fuldstændigt særeje

Ved at oprette en ægtepagt med fuldstændigt særeje kan I bestemme, at visse aktiver – eller hele jeres bodel – skal være særeje. Det gælder både ved separation, skilsmisse og dødsfald.

Ved separation eller skilsmisse betyder det, at de aktiver, der er omfattet af særejet, ikke skal deles, men kan tages med ud af ægteskabet af den, der ejer dem.

Ved dødsfald kan den efterlevende ægtefælle hverken sidde i uskiftet bo med afdødes fuldstændige særeje eller få boslod deraf. Det fuldstændige særeje skal skiftes og fordeles efter testamente – eller efter arvelovens regler, hvis der ikke er oprettet testamente.

Har I brug for rådgivning, hjælper LRP jer gerne med at finde den rigtige løsning, uanset om det handler om skilsmisse, separation eller dødsfald.

Skilsmissesæreje

Skilsmissesæreje betyder, at I, i tilfælde af separation eller skilsmisse, kan tage det, I hver især ejer som særeje, med jer ud af ægteskabet. Ved dødsfald, forudsat, at i fortsat er gift med hinanden, vil særejet i stedet blive til en delingsformue. Det gælder uanset hvem af jer, der dør først.

At vælge ægtepagt kun med skilsmissesæreje har tidligere været en meget brugt ordning. Den bruges knapt så meget i dag, fordi den indebærer en risiko for den længstlevende af jer, hvis den ene part afgår ved døden. Er den ægtefælle, der først afgår ved døden, insolvent, fordi vedkommendes gæld overstiger værdien af vedkommendes aktiver, risikerer man ved skilsmissesæreje, at den efterlevende ægtefælle skal aflevere halvdelen af værdien af sin bodel til afdødes kreditorer. Det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt, og vi anbefaler derfor sjældent et rent skilsmissesæreje.

Kombinationssæreje

En ægtepagt kan også indeholde kombinationssæreje. Ligesom ved andre særejetyper betyder kombinationssæreje, at I ved separation eller skilsmisse beholder de aktiver, der er gjort til særeje, uden at de skal deles med den anden ægtefælle.

Ved dødsfald fungerer kombinationssæreje anderledes: Afdødes særeje bliver til delingsformue og indgår i boopgørelsen, mens længstlevendes særeje forbliver særeje. Det giver den længstlevende mulighed for at sidde i uskiftet bo med førstafdødes formue og samtidig beholde sit eget særeje uden indblanding fra afdødes kreditorer.

Denne konstruktion giver ofte en fleksibel balance mellem ønsket om økonomisk uafhængighed og ønsket om at sikre den efterladte ægtefælle bedst muligt.

Kontakt LRP for rådgivning om, hvilken type særeje der passer til jeres situation – eller læs mere om ægtepagter med særeje.

En ægtepagt skal tinglyses for at være gyldig

Mange tror, at det er nok at lave en indbyrdes aftale, der skrives under og lægges væk til den dag, hvor I måske skal bruge den. En ægtepagt er dog ikke gyldig, før den er tinglyst digitalt via Tinglysning.dk og fremgår i Personbogen.

Det koster 1.850 kr. at få tinglyst en ægtepagt.

Skal vi have separate bankkonti ved særeje?

En ægtepagt med særeje påvirker som udgangspunkt ikke jeres daglige økonomi i ægteskabet. I bestemmer selv, hvordan I vil forvalte økonomien – om I vil have fælles eller separate bankkonti, er helt op til jer.

Selvom I har aftalt særeje, kan I sagtens eje noget i fællesskab, fx en fælles bankkonto. Har I begge særeje over jeres respektive bodele, vil indeståendet på en fælleskonto typisk blive delt ligeligt ved separation, skilsmisse eller død – og hver parts halvdel vil fortsat være særeje.

Det er først i forbindelse med opgøret af formuen ved skilsmisse, separation eller dødsfald, at ægtepagten får betydning og afgør, hvad der skal deles – og hvad der holdes udenfor som særeje.

Ægtepagt eller ægteskabspagt?

Ægtepagt og ægteskabspagt er i virkeligheden to sider af samme sag. Egentlig er der ikke noget, der rent sprogligt hedder en ægteskabspagt, men mange bruger ordet i flæng om det, der officielt kendes som en ægtepagt. Ægtepagt eller ægteskabspagt – du får det samme juridiske dokument hos os, uanset hvad du kalder det.

Hvad koster en ægtepagt hos en advokat?

Prisen på at få lavet en ægtepagt hos en advokat varierer fra advokatfirma til advokatfirma. Hos nogle advokater betaler du en timepris for antal timer, som advokaten har brugt på udarbejdelse af ægtepagten. Andre steder har en fast pris på ægtepagt såvel som andre ydelser.

Den konkrete pris hos LRP får du ved at kontakte os og fortælle os lidt om jeres behov i forbindelse med ægtepagten.

Hvordan opretter vi en ægtepagt hos advokaten?

Hos LRP begynder processen med, at én af jer booker et møde med en af vores advokater. Her drøfter vi situationen og ønskerne til ægtepagten og rådgiver om de muligheder, der passer til netop dine og jeres behov.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at en advokat ikke må repræsentere jer begge ved oprettelsen af en ægtepagt. Det skyldes de advokatetiske regler og risikoen for, at jeres interesser kan være forskellige.

Efter mødet udarbejder vi et udkast til ægtepagten, som du kan gennemgå og drøfte med din ægtefælle. Når I er enige om indholdet, sørger vi for tinglysning, så aftalen bliver juridisk gyldig. Oftest er ét møde nok, og hele processen er enkel og effektiv.