Privat

Ægtepagter

Når du gifter dig, siger du ja til, at du vil dele alt, hvad du ejer, med din ægtefælle – også hvis ægteskabet går i stykker. Et ægteskab er med andre ord et formuefællesskab mellem to parter. Konsekvensen af formuefællesskabet er, at alt, hvad I hver især ejer, som udgangspunkt skal værdiansættes og deles ligeligt mellem jer, hvis I går fra hinanden. Det er her en ægtepagt om særeje kan være en løsning. 

Opdateret: Juli 2023

Hvad er en ægtepagt?

En ægtepagt er en skriftlig aftale om formueforholdene under ægteskabet. Ved at lave en aftale med din ægtefælle eller kommende ægtefælle kan du undgå formuefællesskabets virkninger, hvad angår enkelte aktiver eller alt, hvad I hver især ejer eller kommer til at eje. Dette kaldes særeje. Aftalen om særeje kan I indgå både før vielsen og i løbet af ægteskabet. 

Det kan også være relevant at oprette en ægtepagt, hvis den ene af ægtefællerne er insolvent, fordi man på den måde kan beskytte den ægtefælle, der ikke er det. 

Husk, at en ægtepagt skal tinglyses

Det er ikke nok, at I indbyrdes laver en aftale, der skrives under og lægges væk, da en sådan aftale vil kunne blive tilsidesat af retten, hvis en af jer anmoder om det. Derfor er det vigtigt, at ægtepagten tinglyses, hvis den skal være gyldig.

Kontakt LRP, hvis I har yderligere spørgsmål i forbindelse med advokater til særeje eller advokater til ægtepagter.

 

Forskellige typer af ægtepagter om særeje

I kan på denne side se en oversigt over de forskellige former for særeje og en oversigt over forløbet ved oprettelsen af en ægtepagt. 

Fuldstændigt særeje

Bestemmer I jer for at vælge den særejeform, der hedder fuldstændigt særeje, vil formuer og andre aktiver, som I hver især måtte have, være særeje, uanset om det er i forbindelse med en separation, en skilsmisse eller et dødsfald. I tilfælde af separation eller skilsmisse kan I altså tage de aktiver, som I hver især ejer som særeje, med jer ud af ægteskabet uden at skulle dele med ægtefællen.

Det er ikke muligt, at den efterlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo med afdødes fuldstændige særeje, ligesom den efterlevende heller ikke får boslod af afdødes særeje. Et fuldstændigt særeje skal altid skiftes på tidspunktet for førstafdødes død og deles i overensstemmelse med afdødes testamente eller arvelovens bestemmelser. Kontakt LRP for en snak om, hvordan I sikrer jer selv og hinanden bedst muligt i et ægteskab.

Skilsmissesæreje

Skilsmissesæreje betyder, at I i tilfælde af separation eller skilsmisse kan tage det, I hver især ejer som særeje, med jer ud af ægteskabet, mens særejet i forbindelse med et dødsfald bliver til delingsformue, uanset hvem af jer der dør først. Ordningen var tidligere meget brugt, men bruges knap så ofte i dag, fordi den indebærer en risiko. Er den ægtefælle, der først afgår ved døden, insolvent, fordi afdødes gæld overstiger værdien af afdødes aktiver, risikerer man ved skilsmissesæreje, at den efterlevende ægtefælle skal aflevere halvdelen af værdien af sin bodel til afdødes kreditorer, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

LRP rådgiver dig og din ægtefælle om særeje, så I finder frem til netop den løsning, der passer til jer og jeres situation.

Kombinationssæreje

En anden mulighed for særeje er det såkaldte kombinationssæreje. Som ved de øvrige særejeformer betyder kombinationssærejet, at ægtefællerne ved separation eller skilsmisse hver især tager det med sig ud af ægteskabet, som de ejer som særeje, uden at dele med ægtefællen. 

I forbindelse med en ægtefælles død medfører kombinationssærejet, at førstafdødes særeje bliver delingsformue, mens længstlevende særeje forbliver særeje. Det betyder, at du som efterlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo med førstafdødes formue, ligesom du vil have krav på boslod af førstafdødes bodel. Den anden halvdel af førstafdødes bodel vil udgøre afdødes dødsbo. Fordi den efterlevende ægtefælles særeje forbliver særeje, indgår dette ikke i delingen, og dermed undgår du, at afdødes eventuelle kreditorer kan få adgang til de aktiver, du som længstlevende ægtefælle ejer som dit særeje.

Kontakt LRP for at blive klogere på, hvilken form for særeje der passer til jeres situation.

Hvordan opretter vi en ægtepagt?

En ægtepagt skal være tinglyst og fremgå af personbogen, for at den er gyldig både internt mellem ægtefællerne og over for de kreditorer, I hver især måtte have. Det betyder, at de fleste vælger at kontakte en advokat, når de overvejer at oprette en ægtepagt.

Hos LRP foregår oprettelsen af en ægtepagt på den måde, at I kommer ind til et møde, hvor vi drøfter jeres situation og ønsker og eventuelt skitserer nogle løsningsmuligheder. Derefter laver vores dygtige advokater et udkast til en ægtepagt, som I får til gennemsyn. Når ægtepagten har det indhold, som I ønsker, sørger vi for at tinglyse den, så den bliver gyldig. Der skal som regel kun afholdes et møde, og det er ikke nogen langvarig proces.

Kontakt LRP for at booke en tid til en samtale om, hvordan I kan sikre jer selv og hinanden med en ægtepagt.

Har du spørgsmål vedrørende

Ægtepagter?

Kontakt LRP i dag

LRP - Advokatfuldmægtig

Frederikke Skaaning Steffensen

Advokatfuldmægtig

D79 25 30 15

LRP - Advokat (H)

Jytte Smidstrup

Advokat (H)

D79 25 30 16

M23 48 43 93

LRP - Advokat (orlov)

Sara Aslak Pommerencke

Advokat (orlov)

D79 25 30 22

M44 14 30 22

LRP - Advokat

Victoria Nørgaard

Advokat

D79 25 30 27

M29 60 11 11

close

Har du spørgsmål vedrørende Ægtepagter ?

Skriv til os her, og vi kontakter dig helt uforpligtende.

Jeg har læst og accepterer LRP´s privatlivspolitik, og giver samtidig  tilladelse til at LRP må kontakte mig.