Retssager og voldgift

Indledning

Civile sager opstår, når to parter ikke kan blive enige, og den ene part anmoder om rettens hjælp til at træffe afgørelse i sagen. Tvister kan blandt andet opstå i forbindelse med økonomiske uoverensstemmelser, krænkede rettigheder eller hvor en handling ønskes foretaget eller stoppet.

Retssager er ofte både omkostningsfulde og tidskrævende. Det kan derfor ofte være i parternes interesse, at få løst konflikter så tidligt som muligt og dermed undgå en retssag. Hos LRP kan vi hjælpe helt fra det tidspunkt, hvor konflikten opstår. Vi bistår både ved forligsforhandling og konfliktmægling. Hvis en retssag er uundgåelig, står vores specialister klar til at hjælpe.

Der kan føres retssager inden for stort set alle retsområder, og derfor er der stor forskel på retssager. Hos LRP har vi mange faggrupper med specialister, hvilket sikrer dig, at du får den helt rette ekspert til at føre netop din sag.

Civile retssager er en af LRP’s spidskompetencer, og vi kan hjælpe dig trygt igennem forløbet fra start til slut. Vi har stor indsigt i domstolenes praksis og kan dermed identificere sagens muligheder og risici – både juridiske og kommercielle – og dermed tilrettelæge en vindende strategi for din sag.

Voldgift

Civile tvister afgøres oftest ved de almindelige domstole, men man kan også som et alternativ afgøre tvisten uden at skulle en tur i retten, nemlig ved hjælp af voldgift. Ved voldgift aftaler parterne selv, hvordan tvisten skal afgøres, herunder hvem der skal afgøre tvisten, hvor mange dommere der skal deltage, location, hvilke
regler tvisten skal afgøres efter m.v. En anden fordel ved voldgift er, at parterne kan aftale, at voldgiftssagen skal foregår bag lukkede døre samt at afgørelsen ikke skal offentliggøres.

Det kan især være attraktivt for erhvervsdrivende, at tvister afgøres ved voldgift, således at man kan udvælge dommere, som har en særlig kompetence inden for det område, som tvisten angår.

Derudover bliver tvister oftest løst hurtigere ved voldgift end ved de almindelige domstole. Dette skyldes først og fremmest, at man ved voldgift ikke skal tage højde for rettens ekspeditions- og berammelsestider. Derudover kan voldgiftsrettens afgørelse ikke ankes.

Ulempen ved at aftale voldgift frem for de almindelige domstole er, at voldgiftssager ofte er mere omkostningsfulde.

Det er en forudsætning for at en tvist kan afgøres ved hjælp af voldgift, at parterne er enige herom. Det kan derfor være en fordel af have aftalt på forhånd, at en bestemt tvist eller fremtidige tvister skal afgøres ved voldgift.

Det er derfor en god idé, at rådføre sig med en advokat ved indgåelse af kontrakter, klausuler eller andre aftaler, således at man sikre sig, at der er taget stilling til, hvordan eventuelle fremtidige tvister mellem parterne skal løses.

Hos LRP lægger vi stor vægt på, at benarbejdet er gjort så grundigt som muligt, således at man kan undgå fremtidige tvister omkring indholdet af en aftale. Vi har stor erfaring indenfor rådgivning i forbindelse med indgåelse af aftaler samt med løsning af tvister, vedrørende tidligere indgåede aftaler.

Voldgift kan enten foregå som ad hoc eller institutionel voldgift.

Institutionel voldgift

I Danmark har vi to store voldgiftsinstitutioner, nemlig Det Danske Voldgiftsinstitut og Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.

De to voldgiftsinstitutioner har faste rammer for, hvordan de behandler voldgiftssager. Fordelen ved institutionel voldgift er således, at der er fastsat nogle procesregler og der er en institution, som står for alt det administrative og praktiske.

Ad hoc voldgift

Ved ad hov voldgift har parterne aftalt at en bestemt tvist skal afgøres ved voldgift, men ikke noget nærmere om, at sagen skal administreres af et institut eller følge et særligt regelsæt.

Fordelen ved ad hoc voldgift er, at parterne helt selv kan aftale, hvilke regler tvisten skal afgøres efter, hvor meget der skal skrives frem og tilbage samt hvor og hvornår selve voldgiftsretten skal sættes. Man kan således aftale en meget hurtig behandling af en sag.

Syn og skøn

I mange sager opstår der uenighed blandt parterne omkring sagens faktiske omstændigheder. Det kan eksempelvis være i tilfælde af byggesager, hvor en bygherre og en entreprenør er uenige omkring, hvorvidt kvaliteten af et stykke arbejde er tilstrækkelig.

I disse tilfælde kan en part ønske at belyse sagens faktum igennem syn og skøn. Formålet med syn og skøn er at få en uafhængig sagkyndig fagperson (skønsmand) til at foretage en teknisk vurdering af sagen. ”Syn” betyder, at skønmanden foretager en besigtigelse, og ”skøn betyder, at han foretager en vurdering af sagen.

Den sagkyndige udtaler sig alene om faktiske – ikke retlige – forhold, men et syn og skøn har en stor betydning for en retssags afgørelse, idet domstolene ofte lægger den sagkyndiges udtalelse om de faktiske forhold til grund. Syn og skøn er altså først og fremmest et bevismiddel. Det er ofte det bedste – og undertiden det eneste – bevismiddel i sager, hvor det gøres gældende, at en ydelse er mangelfuld.

Det er både muligt at afholde syn og skøn i voldgiftssager samt i sager ved de almindelige domstole.

Inden man anmoder om syn og skøn i en sag, skal man foretage sig en række kommercielle og retlige overvejelser.

Den part, som ønsker syn og skøn, skal lave et skønstema, det vil sige et forslag til de spørgsmål, skønsmanden skal svare på. Det er vigtigt, at man stiller de rigtige spørgsmål til syn- og skønsmanden, idet spørgsmålene skal være relevante og neutrale. Det er endvidere den part, som ønsker syn og skøn, der som udgangspunkt også skal betale for skønsmandens honorar.

LRP har mange års erfaring med afholdelse af syn og skøn i rets- og voldgiftssager. Vi kan derfor hjælpe dig med at udarbejde et spørgetema, som indeholder de helt rigtige spørgsmål, til at belyse sagen bedst muligt. Med vores ekspertise, giver vi dig den bedste chance for at vinde din sag.

Isoleret bevisoptagelse

Selvom der ikke verserer en retssag ved domstolene, kan man igennem reglerne om isoleret bevisoptagelse optage bevis gennem retten.

Hensigten med reglerne om isoleret bevisoptagelse er først og fremmest at give en sags parter mulighed for at fremskaffe oplysninger til brug for en kommende retssag. Reglerne om isoleret bevisoptagelse bliver typisk brugt til vidneforklaringer og syn og skøn.

Hvis det eksempelvis er aftalt, at en håndværker skal lave en trappe, kan der opstå uenighed om hvorvidt trappen er opsat på en korrekt måde. I denne situation kan man ved brug af isoleret bevisoptagelse og syn og skøn belyse om trappen er opført fagmæssigt korrekt og i overensstemmelse med aftalen.

Fordelen ved brugen af isoleret bevisoptagelse er, at det kan virke procesbesparende. Hvis man på forhånd kan få afklaret sagens forhold, kan man i visse tilfælde undgå at der rejses en retssag. Det kan også hjælpe med forligsforhandlingerne.

Såfremt du har en forsikring med retshjælpsdækning, kan der være mulighed for at få dækket omkostningerne til at starte en sag om isoleret bevisoptagelse (jf. afsnit om retshjælp).

LRP er et full-service kontor med eksperter inden for alle juridiske områder. Vi kan rådgive dig med brugen af isoleret bevisoptagelse i din sag.

Hvad koster det at føre en retssag?

Det kan være meget omkostningsfuldt at føre en retssag. Uanset om du selv overvejer at starte en retssag eller om du bliver stævnet og derfor automatisk indgår i en retssag, er det relevant at vurdere hvad man både i bedste og værste fald får ud af at føre retssagen og holde det scenarie op imod de omkostninger der er forbundet med at føre retssager. Der vil altid være en økonomisk risiko forbundet med at føre retssager.

Der kan dog være mulighed for at få dækket nogle af omkostningerne til at føre en retssag via en retshjælpsforsikring.

Hos LRP kan vi hjælpe dig med at gennemgå sagen og vurdere, hvilken risiko der er ved at føre sagen videre ved retten. Hvis du ønsker at føre en sag, hjælper vi dig med at undersøge mulighederne for at få omkostningerne dækket.

Retshjælp

De fleste private personer har en indboforsikring og i de fleste indboforsikringer er der en retshjælpsdækning eller en retshjælpsforsikring. Hvis du er erhvervsdrivende og har en erhvervsforsikring, kan denne også indeholde en retshjælpsdækning. Der kan også være retshjælpsdækning ved andre forsikringer fx hus-, bil- og bådforsikring.

Hvis man har en forsikring med en retshjælpsdækning betyder det, at man kan få dækket de sagsomkostninger man har ved at være part i en retssag. En privat retshjælpsforsikring har typisk en dækning på maksimum 175.000 kr. med en selvrisiko på 10%, dog som minimum 2.500 kr. Det betyder, at du som minimum selv skal betale 2.500 kr. ud af de omkostninger, der er forbundet med at være part i en retssag. Retshjælpsdækningen vil typisk dække omkostninger vedrørende syn og skøn,
vidnegodtgørelse, retsafgifter, sagsomkostninger man måtte blive dømt til at betale samt salær til ens egen advokat.

Hvis der er en dækning på maksimum 175.000 kr. og udgifterne til at føre retssagen overstiger 175.000 kr. vil det betyde, at du selv skal betale de resterende udgifter. Selvom 175.000 kr. lyder af mange penge, så kan udgifterne til sagen sagtens blive højere, hvis der er tale om en sag med en stor sagsgenstand, der afholdes syn og skøn eller hvis sagen ankes.

For at få retshjælpsdækning til sin sag, skal man sende en ansøgning til forsikringsselskabet, hvor man angiver, hvilken tvist der ligger til grund for at sagen har udviklet sig til en retssag, hvilke krav man vil rejse i sagen samt hvordan man har tænkt sig at bevise, at man skal have medhold i sine krav. Herefter foretager forsikringsselskabet en vurdering af, om tvisten er omfattet af retshjælpsdækningen samt om det efter forsikringsselskabets opfattelse er chance for at vinde sagen.
Forsikringsselskaberne kræver ofte, at det er en advokat der søger om retshjælpsdækning.

Forsikringspolicen angiver hvilken type sager der er dækket af forsikringen. Der er dog nogle sagstyper, som forsikringen ofte ikke dækker. Det er sager vedrørende ansættelsesretlige forhold, ægteskabssager, inkassosager og sager om forældremyndighed.

Retshjælpsdækning omfatter ofte også sager om isoleret bevisoptagelse (jf. afsnit om isoleret bevisoptagelse).

Såfremt du opfylder de økonomiske betingelser for fri proces (jf. fri proces), kan du undgå at betale selvrisiko. På den måde vil de første 175.000 kr. af udgifterne til retssagen altså være dækket af henholdsvis retshjælpsdækningen og fri proces for så vidt angår selvrisikoen. Såfremt udgifterne til retssagen overstiger retshjælpsdækningen, kan man anmode Civilstyrelsen om dækning af de resterende udgifter.

Såfremt du er i tvivl om, hvorvidt din sag er omfattet af retshjælpsdækning eller fri proces, så kan vi hos LRP hjælpe dig med at undersøge sagen samt ansøge om retshjælpsdækning.

Fri proces

Fri proces betyder, at det offentlige dækker de omkostninger der er forbundet med at føre en retssag. Du skal derfor som udgangspunkt ikke selv betale noget. Fri proces blev indført for at sikre, at borgere, som ikke selv har økonomisk mulighed for at dække de omkostninger der er forbundet med at føre retssager, stadig har mulighed for at gennemføre en retssag.

For at få fri proces er der nogle økonomiske betingelser som skal være opfyldt.

Ved bedømmelsen af, om man opfylder de økonomiske betinger, benyttes de oplysninger som fremgår af årsopgørelsen fra skattemyndighederne. Normalt vil der være tale om summen af den opgjorte personlige indkomst og opgjorte kapitalindkomst, forudsat kapitalindkomsten er positiv. Hvis den er negativ, ser man bort fra den. Beløbsgrænserne for de økonomiske betingelser reguleres hvert år. Man benytter årsopgørelsen for det forrige indkomstår. I 2019 tages der derfor udgangspunkt i tallene på årsopgørelsen for 2017.

Såfremt du er enlig må din personlige indkomst i 2017 med tillæg af eventuel positiv kapitalindkomst ikke overstige 329.000 kr.

Såfremt du lever i et samlivsforhold eller er gift, må din og din samlevers eller ægtefælles samlede indkomst i 2017 med tillæg af eventuel positiv kapitalindkomst ikke overstige 418.000 kr.

Hvis man har hjemmeboende børn, herunder stedbørn og plejebørn under 18 år, skal der ske en forhøjelse af indtægtsgrundlaget med 57.000 kr. for hvert barn.

Det betyder, at såfremt man er enlig og har et hjemmeboende barn under 18 år, forhøjes indtægtsgrænsen med 57.000 kr., således at ens personlige indkomst i 2017 ikke må overstige (329.000 + 57.000) 386.000 kr.

Såfremt du og din samlever eller ægtefælle har modstridende interesser i sagen, skal din samlevers eller ægtefælles indkomst ikke regnes med i opgørelsen.

Såfremt dine aktuelle indkomstforhold afviger væsentligt fra din indkomst i 2017 og dette kan dokumenteres, kan man anvende de aktuelle indkomstforhold i ansøgningen.

Udover de økonomiske betingelser kigger Civilstyrelsen også på, hvilken betydning sagen har for ansøgeren, hvad chancerne er for at få medhold samt om der er mulighed for at få sagen afgjort ved et klage- eller ankenævn.

For at få tilkendt fri proces til en sag, skal man kontakte en advokat, som udarbejder en ansøgning til Civilstyrelsen. Ansøgningen skal indeholde en redegørelse for tvisten i sagen, hvilke krav man vil rejse i sagen samt hvordan man har tænkt sig at bevise, at man skal have medhold i sine krav.

Hvis du er havnet i en tvist og er i tvivl om, hvorvidt du opfylder betingelserne for fri proces, så kontakt LRP. Vi kigger gerne din sag igennem og undersøger mulighederne for at få omkostningerne til sagen dækket via fri proces.

Retssagens forløb

Hvis der er opstået en tvist og det ikke er muligt at løse tvisten, kan det være nødvendigt at anlægge en retssag. Det er både tidskrævende og omkostningsfuldt at føre retssager. En typisk byretssag varer typisk mellem 8 og 18 måneder.

Inden du anlægger en retssag, er det en god idé at rådføre sig hos en advokat. Hos LRP har vi stor erfaring med at føre retssager. Vi kan derfor vejlede dig bedst muligt igennem retssagen, herunder undersøge mulighederne for at få omkostningerne dækket via retshjælp (jf. afsnit om retshjælp) eller via fri proces (jf. afsnit om fri proces).

Du skal som udgangspunkt anlægge retssagen ved byretten i den retskreds, hvor din modpart har bopæl, hovedkontor eller lignende.

Stævning
Selve retssagen begynder med, at der skal indleveres en stævning til retten. Stævningen skal indeholde oplysninger om parterne, hvad sagen drejer sig om, herunder hændelsesforløbet, hvad man ønsker retten skal hjælpe med, altså hvad man gerne vil have ud af sagen samt argumentationer for sine påstande.

Retten sørger for, at stævningen bliver forkyndt for modparten, oftest sker det ved, at modparten får en besked i e-boks om, at der er blevet anlagt en retssag mod vedkommende.

Svarskrift
Når modparten har modtaget stævningen fastsætter retten en frist for, hvornår modparten skal svare tilbage. Modparten skal herefter indlevere et svarskrift, hvor modparten har mulighed for at komme med sit syn på sagen og argumentere imod dine påstande.

Sagens forberedelse
Efter modparten har indleveret sit svarskrift, skal retten tage stilling til, om parterne skal have mulighed for at indlevere yderligere processkrifter eller der skal foretages syn og skøn (jf. afsnit om syn og skøn). Når retten vurderer, at sagen er tilstrækkeligt belyst, indkalder de parterne til hovedforhandling.

Hovedforhandling
Selve hovedforhandlingen foregår ved den byret, hvor sagen er anlagt. Til hovedforhandlingen har begge parter en sidste mulighed for at fremlægge deres påstande for dommeren og argumentere for dem. Det er også under hovedforhandlingen at man har mulighed for at afhøre vidner. Efter hovedforhandlingen afsiges der dom, som i første omgang bliver løsningen på tvisten.

Anke
Såfremt en af parterne er uenige i dommen, kan der være mulighed for at anke dommen til landsretten. Såfremt sagen skal føres videre i landsretten, vil det medføre yderligere omkostninger for begge parter. Det er derfor en god idé at rådføre sig hos sin advokat inden man anker sagen.