Mærkekrav og udbud.

Skrevet af

Det er muligt for en ordregiver, at kræve et indkøb forsynet med et bestemt mærke, som dokumentation for, at det opfylder specifikke egenskaber. Det kan fx være miljømæssige- eller sociale egenskaber.

Der er imidlertid nogle betingelser, der skal være opfyldt, og man skal – hvad enten man er ordregiver eller tilbudsgiver – være opmærksom på, at der gerne må tilbydes et andet mærke, end det ordregiver har krævet, så længe det opfylder egenskaberne bag det krævede mærke.

Vær opmærksom på, at denne artikel drejer sig om mærker – som fx økologimærket, svanemærket mv. og dermed ikke varemærker.
 

Definitionen af et mærke

I udbudsretten er et mærke defineret i § 24, stk. 1, nr. 21, som:

”Ethvert dokument eller certifikat eller enhver attestering, der bekræfter, at et bygge- og anlægsarbejde eller en vare, en tjenesteydelse, proces eller procedure opfylder fastsatte mærkekrav”.

Og mærkekrav, er defineret i § 24, stk. 1. nr. 22, som:

”De krav, der skal opfyldes af de pågældende bygge- og anlægsarbejder, varer, tjenesteydelser, processer eller procedurer for at opnå det pågældende mærke”.
 

Anvendelse af mærker og mærkekrav

Udbudslovens § 46 fastsætter en række kumulative betingelser, der skal være opfyldt, førend ordregiver kan stille krav om et bestemt mærke:

  • Mærkekravene kun må vedrøre krav, der er forbundet med kontraktens genstand og er egnede til at definere egenskaberne ved de bygge- og anlægsarbejder, vare eller tjenesteydelser, der er genstand for kontrakten,
  • Mærkekravene er fastsat på grundlag af objektivt verificerbare og ikke-diskriminerende kriterier,
  • Mærkerne er udviklet på grundlag af en åben og gennemsigtig procedure, i hvilken alle relevante interessenter kan deltage,
  • Mærkerne er tilgængelige for alle potentielle tilbudsgivere og
  • Mærkekravene er fastsat af en tredjemand, som den økonomiske aktør, der ansøger om mærket, ikke udøver afgørende indflydelse på.

Såfremt ordregiver opstiller krav om et bestemt mærke i udbuddet, skal han imidlertid acceptere alle mærker, der opfylder tilsvarende krav, og en tilbudsgiver kan således ikke udelukkes fordi han ikke har det specifikke mærke.

Tilbudsgiveren har bevisbyrden for, at et andet mærke opfylder kravene til det specifikke mærke, som ordregiveren har stillet krav om. Det er ikke muligt for ordregiveren at opstille formkrav til dokumentationen, da tilbudsgiveren selv må bestemme, hvilken form for dokumentation han vil anvende. Tilbudsgiveren skal imidlertid holde sig for øje, at han står på mål for, at den leverede dokumentation, er passende for at bevise, at tilbuddet lever op til kravene, der stilles til mærket.

Såfremt i har spørgsmål til mærkekrav i udbudsretlige sammenhæng, er i meget velkomne til at kontakte en af vores specialister i entrepriseret: 

 

Susanne Bak Lerke

D: 79 25 30 31

M: 92 15 30 31

E: sub@lrp.dk

 

Peter Agentoft Nielsen

M: 40 94 08 00

E: pag@lrp.dk