Må entreprenøren rette regnefejl i sit fremsendte tilbud?
Hvis en entreprenør har afgivet et tilbud, og denne finder ud af, at der er regnefejl i tilbuddet, efter det er accepteret af bygherren, er han så berettiget til at korrigere fejlen, eller er han bundet af sit fremsendte tilbud?
Aftaleloven
Det er de aftaleretlige principper der regulerer dette. Som udgangspunkt er en entreprenør bundet af sit fremsendte tilbud. Der er dog en undtagelse i aftalelovens § 32, stk. 1, som er den entreprenørerne ofte påberåber sig, når han vil have korrigeret sit fejlbehæftede tilbud.
§ 32, stk. 1:
”Den, der har afgivet en viljeserklæring, som ved fejlskrift eller anden fejltagelse fra hans side har fået et andet indhold end tilsigtet, er ikke bundet ved erklæringens indhold, hvis den, til hvem erklæringen er afgivet, indså eller burde indse, at der forelå en fejltagelse.”
Det vil altså sige, at en entreprenør skal kunne bevise bygherrens onde tro, førend han kan få tilsidesat sit tilbud.
Dette er imidlertid ikke helt nemt at bevise, og nedenfor gennemgår vi en række eksempler fra praksis.
Entreprenør bundet af sit tilbud
I KFE 2000.34 VBA var der en procentmæssig forskel på 38,6 % i forhold til næstlaveste tilbud. Til trods for denne umiddelbare store forskel, var der ikke grundlag for at frigøre entreprenøren fra sit tilbud.
Entreprenøren havde afgivet et tilbud på 6,7 mio. kr. i forbindelse med en udvidelse og ombygning af et svømmeanlæg. Der var indkommet tilbud fra 5 øvrige entreprenører, og deres tilbud lå i intervallet 9,3-9,9 mio. kr.
Entreprenøren krævede sig frigjort fra sit tilbud, under henvisning til den åbenlyse regnefejl, jf. aftalelovens § 32, stk. 1.
Voldgiftretten fandt det tilstrækkelig sandsynliggjort, at tilbuddet var blevet lavere end det skulle have været pga. regnefejl. Men det var ikke nok til at statuere ond tro hos bygherren og dennes rådgivere, og entreprenøren blev således bundet af sit fejlbehæftede tilbud.
I TBB 2015.185 VBA havde en entreprenør i sit licitationstilbud lavet en tastefejl, således at en post på kraner kom til at lyde på 58.000 kr. i stedet for de tilsigtede 5.8 mio. kr.
Voldgiftretten fandt det bevist, at der var tale om en tastefejl, men til trods for den markante fejl, så fandt voldgiftretten det ikke bevist, at bygherren og dennes rådgivere indså eller burde have indset, at der var tale om et fejlbehæftet tilbud, hvorfor de fandt frem til at entreprenøren var bundet af sit tilbud.
Rådgiveren havde været opmærksom på den lave tilbudspost, og havde på den baggrund gennemgået tilbuddet endnu en gang. Når han sammenholdte tilbuddet med de næstlaveste tilbud, var der samlet set ikke den store forskel. Entreprenøren var også markant dyrere på en anden post, og rådgiveren konkluderede derfor, at der måtte lægge strategiske overvejelser bag tilbuddet, og han anså det derfor ikke for at være en fejl.
Entreprenøren fritaget for sit tilbud
Hvad kan vi konkludere?
Entreprenøren er som udgangspunkt bundet af sit tilbud, og det er meget svært at bevise bygherrens onde tro. Fejlen skal være meget åbenbart, før tilbuddet tilsidesættes.
Såfremt fejlen er på baggrund af sammentællingsfejl, hvor alle oplysninger findes på tilbudsblanketten, kan entreprenøren slippe ud af sit tilbud, såfremt det ved en kritisk gennemgang af materialet kunne konstateres, at der var tale om klare sammentællingsfejl.
Såfremt fejlen derimod er et for lavt samlet tilbud, som ikke umiddelbart kan konstateres ved at gennemgå tilbuddet, er det klart sværere for entreprenøren at få tilsidesat sit tilbud.
Vurderingen af om bygherre burde have indset, at der er tale om et fejlbehæftet tilbud, afhænger af flere parametre, bl.a. om der er tale om standardydelser eller meget specielle ydelser, og hvorvidt bygherren eller dennes rådgiver må anses for at have et kendskab til prisniveauet.
Der er ikke nogen praksis for, hvor stor forskellen skal være mellem det laveste tilbud og det næstlaveste tilbud førend man kan tale om at der er åbenlyse fejl. Man kan således ikke blot med henvisning til prisforskellen statuere ond tro hos bygherren.
Ligeledes viser TBB 2015.185 VBA, at det kan være svært for bygherre at se, om en lavere pris er på grund af strategiske overvejelser fra entreprenøren. Det kan for eksempel være, at entreprenøren har dumpet nogle priser for at sikre sig opgaven, eller det kan være at han har prissat en post meget lavet, men lagt pengene ind under en anden post, som der skal ske betaling for tidligere i processen.
Entreprenøren skal derfor være særdeles omhyggelig med udformningen af sit tilbud, og sørge for, at få det kvalitetssikret, så han så vidt muligt undgår fejl i sit tilbud, da han som vist ovenfor, som udgangspunkt vil være bundet af tilbuddet.
Såfremt I har spørgsmål til hvorvidt man som entreprenør er bundet af et tilbud, er I meget velkomne til at kontakte en vores specialister i entrepriseret:
M: 79 25 30 11
E: omj@lrp.dk
T: 79 25 30 06
E: jg@lrp.dk