Ledelsesansvar under corona/covid-19 krisen

Introduktion – Hvem er ledelsen og hvad ved vi

Kan bestyrelserne, og ledelserne i det hele taget, i landets virksomheder ifalde et personligt erstatningsansvar, hvis de ikke forholder sig til udbruddet af Corona-virus og konsekvenserne heraf? 

Det har vi undersøgt nærmere. 

Hvad end et selskab konkret er lukningstruet eller ej, er der en række forhold, som selskabers ledelse altid bør være opmærksomme på. 

Ledelsen i et kapitalselskab består typisk af en direktion og/eller en bestyrelse afhængig af selskabsformen. I visse kapitalselskaber har man i stedet for en bestyrelse et tilsynsråd. I denne artikel vil direktion, bestyrelse og tilsynsråd blive samlet under betegnelsen ”ledelsen” eller ”det centrale ledelsesorgan”, hvor andet ikke fremgår. Artiklen vil dog overvejende rette sig imod selskaber, der har en ledelsesform bestående af en direktion og en bestyrelse, hvor bestyrelsen vil være i fokus. 

Udefra, kan ledelsens incitament til at handle forsvarligt og i selskabets interesse synes meget lille, hvis ledelsen ikke selv er medejere. Hvordan undgår man, at ledelsen i et selskab er villige til at tage en beslutning, der er forretningsmæssigt disproportional? 

Her har vi reglerne om ledelsesansvar og konkurskarantæne, der er en sikring for selskabet, kreditorerne og kapitalejerne, hvis ledelsen handler ansvarspådragende. Ifølge disse regler kan ledelsen ifalde et personligt erstatningsansvar for de tab, de måtte have påført selskabet, kreditorer eller kapitalejere ved deres ansvarspådragende handlemåde. 

Måden ledelsen undgår ansvar er ved at træffe forretningsmæssigt velovervejede beslutninger. Dette refereres ofte til som ”The Business Judgement Rule”. 

Dette kræver, at beslutningen er truffet på et fuldt oplyst grundlag, hvilket skal forstås sådan, at ledelsen løbende forholder sig kritisk til selskabets situation herunder informationer, der er tilgængelige, offentligt såvel som internt i selskabet. 

Derudover kræver det, at ledelsens beslutninger bliver truffet i selskabets interesse – ikke i bestyrelsens eller andre uvedkommendes interesser. 

Nu er der Corona-virus over Danmark, og myndighederne har nedlagt forsamlingsforbud, hvorved det er gjort ulovligt at mødes i forsamlinger af mere end 10 personer i det offentlige rum. Ydermere frarådes det ”på det kraftigste”, at man mødes i forsamlinger i privaten. 

Forsamlingsforbuddet kan have en betydelig effekt på selskabers drift (herunder omsætning), hvilket kan svække selv de stærkeste virksomheder på meget kort tid. 

Dette stiller ikke kun store krav til selskabers medarbejdere og til det offentlige, men også til ledelsen i de enkelte virksomheder. 

 

2. Hvordan skal ledelsen agere?

2.1 Generelt 

Direktioner og bestyrelser er for tiden travlt optaget af at overveje tiltag og forholde sig til, hvordan udbruddet af Corona-virus og myndighedernes indgreb imod dette kan påvirke deres selskab og driften heri. Det er en svær vej at navigere på, når et påbud den ene dag er gjort til et forbud den næste. 

Dog har folketinget allerede vedtaget en række hjælpepakker, og der er angiveligt flere på vej. Dette skal ledelsen holde sig opdateret omkring og aktivt søge andel i, når det bliver aktuelt med henblik på at begrænse skaderne i selskabet (herunder også for selskabets kreditorer og kapitalejere). 

Det er ledelsens ansvar at handle ud fra den måde, som samfundet udspiller sig på omkring selskabet. Derfor er skrækscenariet for ledelsen, at de bliver passive og lader ”stå til” grundet nervøsitet for markedets udvikling. 

Ledelsen skal varetage sin rolle og handle! 

Men hvad vil det sige ”at handle”? Det er et spørgsmål, der endnu er svært at besvare. Vi står på nuværende tidspunkt i en situation, der er fuldstændig ukendt for det moderne samfund. 

Ledelsen i selskabet, navnligt i selskaber, der har en bestyrelse, er det første, bestyrelsen bør gøre at indkalde til et bestyrelsesmøde. 

Indkaldelsen til bestyrelsesmøde bør i disse tider ske, hver gang der kommer en melding fra myndighederne, som kan have konsekvenser for selskabet. Herved sikrer man, at hele bestyrelsen tages med på råd og at flest muligt stratetiske vinkler iagttages. 

Udover mere hyppige bestyrelsesmøder, anbefaler vi, at ledelsen sætter fokus på at holde selskabet/driften i ”kortere snor” ved oftere at få opdateringer på, hvordan selskabet klarer sig økonomisk. 

Dette vil give ledelsen et indblik i, hvordan selskabet bliver påvirket af udbruddet af Corona-virus. 

Ledelsen vil på denne måde have en bedre forudsætning for at styre selskabet gennem krisen, hvad end dette sker i form af afskedigelser, refusion af løn i henhold til myndighedernes seneste hjælpepakke eller nedskæringer på andre områder. 

Ud fra det faktum, at Corona-virus har ramt Danmark uforudsigeligt hårdt, er det vores vurdering, at dette alene ikke fritager ledelsen for ansvar. I årene efter finanskrisen så vi, hvordan flere bestyrelsesmedlemmer ifaldt et personligt erstatningsansvar, selvom krisen for de fleste var uforudsigelig. 

Det er derfor vigtigt, at ledelsen bliver ved med at styre selskabet og ikke forholder sig passivt og afventende, hvis der er forhold, der kræver bestyrelsens opmærksomhed. 

Der er i midlertidig en betydelig forskel på, om et selskab er lukningstruet eller ej. Sondringen imellem de to forskellige situationer i et selskab gennemgås i det følgende. 

 

2.2 Selskaber, der ikke (på nuværende tidspunkt) er lukningstruede 

Når ledelsen i et selskab træffer beslutninger i krisetider som den, vi befinder os i, sker det ud fra deres strategiske overbevisninger og begrundede satsninger. 

Her vil den betydelige usikkerhed ved situationen og ledelsens forventelige ukendskab til situationen medføre, at nogle af de beslutninger, der bliver truffet, vil fremstå som uhensigtsmæssige, hvis man om nogle måneder kigger tilbage på situationen i bagklogskabens lys. 

Det vil i disse situationer være afgørende, at ledelsens beslutning – på tidspunktet for beslutningen – var forretningsmæssigt velovervejet. 

Ledelsen har derfor vide rammer til at udøve et skøn for, hvad der er bedst for selskabet, og hvilken vej, der er den rigtige vej at gå i en krisetid, som den vi befinder os i. Her er det vores anbefaling, at ledelsen sikre sig dokumentation, f.eks. ved udarbejdelse af referater eller lignende. 

Det er dog vigtigt at understrege, at ledelsen ikke bare kan forholde sig passivt og ”håbe på det bedste”. 

 

2.3 Selskaber, der er lukningstruede 

I et selskab, hvor de allerede indtrufne skader, som diverse lukninger har medført i relation til Corona-virussen, er så betydelige, at selskabet ikke har udsigt til at overleve på trods af diverse hjælpepakker, mv., har ledelsen et helt andet ansvar. Dette skyldes blandt andet, at ledelsen i nødlidende tider skal skifte fra at varetage selskabets (og kapitalejernes) interesse og i stedet begynde at varetage kreditorernes interesser. 

Det er vores vurdering, at ledelsen har en pligt til bringe selskabet til ophør, hvis det er ledelsen vurdering (eller ledelsen burde have vidst), at videreførelse af selskabet ikke længere kan ske uden, at kreditorerne lider et tab som følge heraf (dvs. at en konkurs er uundgåelig). 

Hvis ledelsen fortsætter driften ud over dette punkt (”håbløshedstidspunktet”) som det ofte kaldes), vil ledelsen ifalde et erstatningsansvar for de tab, som kreditorerne lider som følge af, at ledelsen fortsætter driften i selskabet. 

Det bemærkes også i denne forbindelse, at der i krisetider, som den vi står i nu, vil være overladt et betydeligt skøn til ledelsen. 

Ledelsen har med rette grund til at være optimistisk og håbefulde omkring selskabets fremtidige drift, hvis driften op til krisen har været fornuftig, og der forsat er seriøse forhandlinger om tilførsel af ny kapital fra f.eks. kapitalejere, selskabets bankforbindelse/finansieringskilder eller en ekstern køber, der vil kunne dække kreditorernes krav mod selskabet. 

I denne forbindelse bemærkes, at det i retspraksis har betydning, om ledelsen i disse situationer vælger at søge ekstern rådgivning. 

Det er ofte svært at trække en skarp streg i sandet for, hvornår håbløshedstidspunktet er indtrådt. Når der er krisetid kan det være endnu sværere at trække denne linje, og diverse forbud på baggrund af Corona-virussen er ingen undtagelse. 

Den ene dag ser vi en anbefaling fra myndigheder, der næste dag bliver til et påbud. Der er således ubekendte faktorer, der indtræder fra dag til dag, som kan virke forbedrende eller forværrende på selskabets situation. Disse udefrakommende faktorer kan alle have be-tydning for vurderingen af, om selskabet er blevet drevet videre efter håbløshedstidspunktet. 

 

3. Konklusion 

Det er meget usandsynligt, at man som ledelsesmedlem, herunder særligt bestyrelsesmedlem, ifalder et personligt erstatningsansvar, hvis man har forsøgt at styre selskabet og guide det igennem den krise vi befinder os i – selv hvis en fornuftig plan mislykkes. 

Det essentielle er, at beslutningerne, der træffes i uvidenhed om Corona-virussens endelige indflydelse og indvirkning, er velovervejede og kan begrundes sagligt og fagligt. 

Der vil blive overladt et skøn til bestyrelsen. Dette skøn har efter vores vurdering meget vidtgående rammer i en situation som den, vi står i. Det vigtigste er derfor, at bestyrelsen holder sig opdateret og konkret forholder sig til selskabet ud fra den konkrete virkelighed, som selskabet befinder sig i. 

Vær bevidst om selskabets økonomiske situation og konkrete forhold, så I som ledelse kan træffe den bedste beslutning for selskabet, kapitalejerne og kreditorer. I denne forbindelse skal I være opmærksomme på, at selskabets økonomiske situation kan diktere, hvilke særlige omstændigheder, ledelsen skal være opmærksomme på. 

 

4. Kontakt os 

Hvis du ønsker at drøfte ovenstående, eller hvis du ønsker råd og/eller rådgivning omkring din ledelsesrolle og de beslutninger, I skal træffe, er du velkommen til at kontakte en fra vores erhvervsteam. 

 

 

Vi står klar til at rådgive dig om ledelsesforhold, om selskabets konkrete situation og om konkrete beslutninger, hvis I ønsker det. 

 

5. Disclaimer 

Nærværende artikel kan ikke erstatte egentlig juridisk rådgivning. Nærværende artikel retter sig kun imod de generelle forhold ved den konkrete situation med Corona-smitte, og det er overvejende bestyrelsesmedlemmernes rolle samt ansvar, der behandles heri. 

Dog kan flere af overvejelserne overføres til selskaber, der alene har en direktion, da direktionen her varetager en række ansvarsområder, der ellers ville ligge på bestyrelsens bord. 

Artiklen er første gang udgivet den 6. maj 2020.