Coronavirus - hvordan skal man forholde sig som erhvervsdrivende?

Coronavirus – hvordan skal man forholde sig som erhvervsdrivende?

Siden december har COVID-19 virussen spredt sig over hele verden. Nu er det ikke længere udelukkende Kina, som er hårdt ramt af virussen og den spreder sig fortsat – for nyligt også til Danmark. Virussen har allerede haft store konsekvenser for virksomheder i hele verden og mange virksomheder forventer at COVID-19 også får konsekvenser for deres forretning på enten den ene eller anden måde.

I denne artikel berører vi de situationer, som de fleste erhvervsdrivende bekymrer sig om.

1. MIN LEVERANDØR KAN IKKE LEVERE

Hvis leverandøren ikke kan levere på grund af coronavirus, kan det medføre driftsforstyrrelser i virksomhedens produktion (produktionstab) og ultimativt, at virksomheden ikke selv kan levere til sine kunder og dermed lider et omsætningstab.

Dette er både en risiko i løbende samhandelsforhold og i enkeltstående aftaler.

Det afgørende for, hvem der skal bære tabet for leverandørens forsinkede eller manglende levering, afhænger efter dansk ret af, hvad der er aftalt mellem virksomheden og leverandøren. Såfremt der ikke er aftalt noget herom med leverandøren, så gælder der efter dansk ret ansvarsfrihed for leverandøren efter det såkaldte "force majeure"-princip.

Force majeure er indtræden af en begivenhed, som for parterne er upåregnelig, dvs. at parterne ikke kunne forudse begivenhedens indtræden ved aftalens indgåelse. Derudover skal begivenhedens indtræden også medføre umulighed for leverandøren til at levere den aftalte ydelse. Med umulighed menes, bogstavlig talt umuligt. Det er ikke nok, at det bliver dyrere eller mere besværligt for leverandøren. Typiske force majeure situationer er krig, naturkatastrofer eller indførselsforbud, men internationale sundhedskriser som den verden er vidne til i øjeblikket kan også betragtes som force majeure.

Det er dog værd at bemærke, at nu hvor COVID-19 er blevet så kendt og udbredt, vil aftaler som indgås nu og fremover ikke kunne medføre ansvarsfrihed for leverandøren, hvis han ikke kan levere grundet COVID-19. Det skyldes, at eksistensen af COVID-19 ikke længere er upåregnelig.

I stedet må leverandøren tage sine forholdsregler i kontrakten.

Helt generelt er force majeure en alvorlig ting at hive op fra den juridiske værktøjskasse. Domstolene har generelt været meget tilbageholdende med at træffe afgørelse om ansvarsfrihed på grund af force majeure.

Kontrakt med force majeure-klausul

Såfremt der i aftalen med leverandøren, er indsat en force majeure-klausul, så kan det have en betydning, om der er en oplistning med forskellige begivenheder, som udgør force majeure og om der på denne liste er nævnt epidemier, pandemier eller andre globale sundhedskriser

Hvis der er en oplistning af begivenheder, hvor internationale sundhedskriser eller pandemier ikke er nævnt, vil det efter omstændighederne kunne medføre, at leverandøren kan gøres ansvarlig for det tab, som virksomheden lider på grund af leverandørens leveringssvigt. Det forhold, at pandemier, epidemier, internationale sundhedskriser og lignende ikke er nævnt i aftalen betyder dog ikke i sig selv, at en leverandør er udelukket fra at gøre force majeure gældende, da det altid vil bero på en konkret vurdering.

Omvendt vil force majeure kunne påberåbes af leverandøren, hvis det er nævnt i aftalen.

Kontrakt uden force majeure klausul

Hvis der ikke er indsat en force majeure klausul i kontrakten med leverandøren, kan der alligevel gælde et force majeure princip. Det skyldes, at mange lande har lovregler omkring force majeure. 

Det er derfor relevant at se på hvilket lands lov, der gælder for kontrakten med leverandøren.  Hvis der er aftalt dansk ret, kan force majeure gøres gældende, selvom dette ikke er aftalt direkte i kontrakten.

Bevisbyrde

Det er leverandøren, som skal bevise, at det er umuligt for ham at levere og at denne umulighed skyldes COVID-19.

Såfremt der er tale om en almindelig generisk vare, så vil det være svært for leverandøren at bevise, at det er umuligt at levere den. Som tidligere skrevet, så er det ikke nok, at leverandøren ikke selv kan levere, hvis han har mulighed for at købe produktet et andet sted og levere det til sin kunde. Dette gælder uanset om det er dyrere eller mere besværligt for leverandøren.

Er der derimod tale om en special fremstillet vare, som der ikke produceres andre steder, vil det være nemmere for leverandøren, at bevise umuligheden, da han i det tilfælde ikke vil have mulighed for at købe produktet andetsteds.

Vores anbefaling

Vi opfordrer jer til at gennemlæse jeres kontrakter og undersøge om der er indsat en force majeure-klausul. Hvis der er en force majeure klausul, skal det undersøges, om denne dækker den nuværende situation med COVID-19.

Hvis ikke der er indsat nogen force majeure-klausul, skal det undersøges om det aftalte lovvalg anderkender påberåbelse af force majeure.

I forhold til jeres fremtidige kontrakter, bør I være opmærksomme på om der er indsat force majeure-klausul og hvad denne dækker over, da en leverandør med aftalt force majeure-klausul kan tage forbehold for leverancesvigt på trods af, at COVID-19 ikke længere er upåregnelig.

2. VIRKSOMHEDEN KAN IKKE LEVERE TIL SINE KUNDER

En afledt effekt af manglende eller forsinkede leverancer fra en eller flere af virksomhedens leverandører er, at virksomheden heller ikke kan levere rettidigt til sine kunder – eller måske slet ikke levere. I kan derfor risikere, at kunderne rejser et erstatningskrav mod virksomheden, såfremt de også mister omsætning eller skal foretage et dyrere køb af samme eller tilsvarende vare hos en anden leverandør. 

I denne situation er I stillet over for jeres kunder, ligesom jeres leverandør er stillet over for jer jf. ovenstående afsnit. Modsat situationen vedrørende jeres leverandører, så er det nu jer, der har bevisbyrden over for jeres kunder, hvor I skal bevise, at det er umuligt at opfylde aftalen.

Såfremt virksomheden måtte komme i en situation, hvor den ikke har mulighed for at opfylde en aftale med en kunde, har virksomheden en underretningspligt overfor kunden, hvilket betyder at straks virksomheden bliver bekendt med forholdet, skal den give sin kunde besked.

Fremtidige aftaler

I forhold til fremtidige aftaler, er det vigtigt at virksomheden tager højde for forsinkelser på grund af manglende leverance, idet force majeure ikke kan gøres gældende for aftaler som indgås nu, idet COVID-19 og spredningen heraf ikke længere er upåregneligt.

Vores anbefaling

Vi anbefaler, at virksomheden gennemgår sine nuværende salgs- og leveringsbetingelser, så virksomheden er sikret ansvarsfrihed, såfremt konsekvenserne af COVID-19 måtte udvikle sig eller der måtte komme en ny sundhedskrise i fremtiden.

Vi er selvfølgelig behjælpelige med udarbejdelse eller revidering af salg- og leveringsbetingelser, så virksomheden kan være på den sikre side.

3. MEDARBEJDERE

Såfremt en medarbejder bliver smittet med COVID-19, er der tale om sygdom. Der gælder således samme regler som ved alt anden form for sygdom. Det beror derfor på ansættelseskontrakten eller overenskomst, hvorvidt medarbejderen har krav på løn under sygdom.

Arbejdsmiljølovgivningen

I forhold til jeres medarbejdere, så har den danske arbejdsmiljølovgivning ikke særlige regler for smitte på arbejdspladsen på grund af en international virus. Men reglerne siger dog, at arbejdsgiver altid skal sørge for at minimere eller begrænse risikoen for smitte mellem medarbejdere.

Omvendt har de enkelte medarbejdere ifølge arbejdsmiljøloven også et ansvar for, at der eksisterer et sundt arbejdsmiljø. Derfor er medarbejderne også forpligtede til at undgå smitte af kolleger – og melde til jer som arbejdsgiver, hvis de har været på rejse i et af de områder, som er i risikozonen.

Hvis medarbejdere nægter at møde på arbejde af frygt for at blive smittet

Såfremt der er en medarbejder, som ikke vil møde på arbejde i frygt for at blive smittet med COVID-19, vil det som udgangspunkt være ulovligt fravær, hvis der ikke er nogen konkret smittefare på arbejdspladsen.

Det beror selvfølgelig på en konkret vurdering, hvorvidt den enkelte medarbejder kan bortvises eller om det er lovligt fravær. Såfremt der er faktiske omstændigheder på arbejdspladsen, som kan medføre risiko for smitte, så er medarbejderen berettiget til at blive hjemme for at undgå selv at blive smittet.

Medarbejderen pålægges at blive hjemme af arbejdsgiver

Såfremt I har ansatte, som kan være i smittefare fx efter ophold i de berørte områder, har Sundhedsstyrelsen anbefalet at medarbejderen bliver hjemme i 14 dage.

Det følger af arbejdsgiverens ledelsesret, at I har ret til at pålægge en medarbejder, at blive hjemme fra arbejde i en tidsbegrænset periode. Dette gælder både hvis der er risiko for smitte, men også i den situation, hvor arbejdsgiver vil sikre sig et nødberedskab og dermed ikke lade alle nøglearbejdere være i rum sammen i tilfælde af smitte.

Hvis medarbejderens arbejde kan udføres hjemmefra, kan I pålægge medarbejderen at arbejde i de 14 dage, hvor medarbejderen er hjemme.

Hvis I som arbejdsgiver vælger at sende medarbejdere hjem, har medarbejderne krav på løn.

Hvis medarbejdere bliver tilbageholdt i karantæne af myndighederne

Ved udeblivelse fra jobbet på grund af karantæne, er der tale om lovligt forfald. Man kan derfor ikke bortvise eller opsige en medarbejder grundet udeblivelse fra jobbet.

Spørgsmålet er dog, om medarbejderen har ret til løn under karantænen.

Såfremt medarbejderen ikke selv er syg, så opfylder denne som udgangspunkt ikke betingelserne i for at kunne få løn under sygdom. Omvendt er medarbejderen ikke selv skyld i situationen, såfremt denne er blevet pålagt karantæne eller isolation af læge eller anden myndighed.

Som nævnt tidligere har I som arbejdsgiver en pligt i medfør af arbejdsmiljølovgivningen til at sikre et sundt arbejdsmiljø og dermed undgå smitte. Det kan derfor diskuteres, om I som arbejdsgivere har pligt til at sende muligt smittede medarbejdere hjem.

Der hersker uenighed imellem hhv. fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer om der er pligt for arbejdsgiver til at betale løn i karantæneperioden. Der kan derfor i skrivende stund ikke gives noget entydigt svar på dette og det er således op til den enkelte arbejdsgiver at beslutte om der skal betales løn til raske karantæneramte medarbejdere.

Hvis en medarbejder rejser til et risikofyldt område

Hvis en medarbejder rejser til et område, hvor der er smittefare og hvor offentlige myndigheder som fx Udenrigsministeriet har advaret mod indrejse og medarbejderen efterfølgende ikke kan møde på arbejde på grund af smitte eller smittefare, kan dette sidestilles med misligholdelse af ansættelsesforholdet, da smitten eller risikoen for smitte er selvforskyldt.

I kan dog som arbejdsgiver ikke nægte en medarbejder at rejse til et bestemt land eller område.

Kan man pålægge en medarbejde at tage på forretningsrejse

Hvis I har medarbejdere, som er ansat i en stilling, hvor det er påkrævet med forretningsrejser, kan medarbejderen som udgangspunkt ikke nægte at rejse.

Medarbejderen kan dog godt nægte at rejse, såfremt dennes liv og helbred er i fare. Dette vil være tilfældet i forhold til de destinationer som Udenrigsministeriet fraråder, at man rejser til på grund af smittefare. I denne situation kan medarbejderen nægte at rejse, uden at dette vil have ansættelsesretlige konsekvenser for medarbejderen.

Vores anbefaling

Der er rigtig meget skriveri i medierne omkring COVID-19, som skaber bekymringer hos mange. Vi anbefaler derfor, at virksomheden tager stilling til hvordan den håndterer COVID-19 og kommunikerer dette til jeres medarbejdere, så de ved hvordan de skal forholde sig. 

Derudover anbefaler vi, at I holder jer løbende opdateret på Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Hvis du er i tvivl om hvordan din virksomhed er stillet i forbindelse med COVID-19, så kontakt en af vores specialister i erhvervsret for en uforpligtende snak.