Formuefællesskab

Opdateret: 4. august 2025

Hvad er et formuefællesskab?  

Formuefællesskab kaldes også for fælleseje. Det opstår, når to personer indgår i ægteskab med hinanden, men får i virkeligheden først praktisk betydning den dag, hvor den ene går bort, eller I bliver skilt eller separeret. Her skal alt, hvad I ejer, derfor deles mellem jer, eller boet efter afdøde skal gøres op. 

Ved skilsmisse eller separation deles jeres formue som udgangspunkt ligeligt. Er der noget, I gerne vil holde udenfor deling, skal I have lavet en ægtepagt med særeje, der er en aftale om en anderledes formuedeling. En ægtepagt med særeje er dog ikke kun relevant i forhold til separation og skilsmisse, men kan også sikre den længstlevende ægtefælle bedst muligt, når den ene part går bort.  

I formuefællesskabet indgår som udgangspunkt alt, hvad I ejer den dag, hvor I gifter jer med hinanden, samt alt, hvad I hver især kommer til at eje fremadrettet, herunder også arv eller gaver.

Hæfter ægtefæller for hinandens gæld ved dødsfald og skilsmisse?

Ægtefæller hæfter som udgangspunkt ikke for hinandens gæld hverken ved separation, skilsmisse eller dødsfald. Det gælder uanset, om gælden er stiftet før eller undervejs i ægteskabet. Der gælder dog særlige regler for gæld til det offentlige, hvor en ægtefælle godt kan komme til at hæfte for det, som den anden skylder. Læs mere om dét nedenfor.

Hvordan er det mest rimeligt at dele formuen op?

Hvis I ikke ønsker formuefællesskab, skal dig og din ægtefælle i stedet tage stilling til hvilke dele af jeres individuelle formue, der skal gøres til særeje. 

Det kan være, at den ene af jer går ind i ægteskabet med en fin opsparing, imens den anden har en god portion studiegæld med sig. Det kan også være, at den ene ejer virksomhed, for nyligt har modtaget en større arv, eller at der på anden vis er forhold, der skaber en ulige økonomisk situation mellem jer. Her er det værd at overveje at få lavet en ægtepagt med særeje, der definerer, hvad der ikke skal være en del af formuefællesskabet. 

Beskyttelse af længstlevende, når den ene går bort

Mange tror, at ægtepagter med særeje kun er relevante ved skilsmisse. Men en ægtepagt kan også være med til at beskytte den længstlevende ægtefælle ved dødsfald.

Med særeje undgår I, at længstlevende skal aflevere en del af sin formue til afdødes dødsbo – f.eks. hvis afdøde havde stor gæld. Selvom ægtefæller ikke hæfter for hinandens gæld, kan delingsformue betyde, at længstlevende i praksis mister midler, som derefter kan gå til afdødes kreditorer.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at man ikke kan oprette særeje, der kun gælder ved dødsfald. Ønsker I at sikre hinanden i tilfælde af død, vil særejet også få virkning ved skilsmisse.

Formuefællesskab mellem ægtefæller – eller ønske om særeje?

Ønsker I at lave en ægtepagt med særeje, er der forskellige måder at formulere ægtepagten på og forskellige typer af særeje at vælge mellem; henholdsvis fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje og kombinationssæreje. 

Du kan få mere viden om de enkelte former for særeje ved at læse nærmere på undersiderne – eller ved at kontakte os her for personlig rådgivning om jeres situation. Vi har styr på det juridiske og hjælper jer gerne med at udforme en ægtepagt, der passer til jeres behov. Vi står ligeledes for tinglysning, der gør ægtepagten gyldig, så I kan få ro i maven og vide, at I er godt dækket ind, hvis livet pludselig tager en drejning.