Fuldstændigt særeje

Et fuldstændigt særeje sikrer, at du og din ægtefælle kan beholde hver jeres respektive formue, hvis den ene går bort, eller I vælger at gå hver til sit og blive separeret eller skilt. Få mere viden om fuldstændigt særeje ved død og skilsmisse her, og lad os lave en ægtepagt med fuldstændigt særeje, der dækker jeres behov.

Opdateret: 4. august 2025

Hvad er fuldstændigt særeje?

Når to parter indgår ægteskab, får de automatisk formuefællesskab, så alt, hvad de hver især ejer, bliver til fælleseje. Det betyder blandt andet, at fællesformuen skal deles ligeligt, hvis parret en dag går fra hinanden. Det kan dog undgås ved at oprette en ægtepagt med den form for særeje, der bedst matcher jeres ønsker for deling af fællesformuen. Her kan det blandt andet lade sig gøre at vælge fuldstændigt særeje, der giver begge parter ret til hver især at tage det med sig ud af ægteskabet, som de har bragt ind i det – både før I blev gift og i løbet af ægteskabet. 

Fuldstændigt særeje er den mest restriktive form for særeje, da det via særejet er muligt at holde alle værdier udenfor formuefællesskabet ved skilsmisse og død. Særejet behøver dog ikke at omfatte samtlige dine værdier, men kan også dække særligt udvalgte dele af din formue. 

Fuldstændigt særeje ved skilsmisse

Bliver du og din ægtefælle senere separeret eller skilt, skal I ikke dele det, der er omfattet af det fuldstændige særeje. I tager dermed alt, hvad I har som særeje, med jer ud af ægteskabet. Det, der ikke er en del af særejet, indgår fortsat i formuefællesskabet og deles ligeligt mellem jer. 

Fuldstændigt særeje ved død

I tilfælde af, at den ene part går bort, forbliver det fuldstændige særeje fortsat særeje for begge ægtefæller. Det betyder i praksis, at længstlevende beholder sit særeje, og at afdødes særeje fordeles efter arveloven, hvis der ikke er oprettet testamente. 

Havde afdøde gæld, er det op til den længstlevende ægtefælle at beslutte, om vedkommende ønsker at overtage gælden, eller om gælden i stedet skal slettes med afdøde. Det kan umiddelbart virke underligt, at ægtefællen skal overtage gælden, men mange vælger det alligevel til af hensyn til kreditorerne, især hvis der er tale om gæld til private fx venner eller familie.   

Bemærk, at den længstlevende ægtefælle ikke kan sidde i uskiftet bo, når afdøde havde fuldstændigt særeje. Boet skal dermed gøres op, hvilket kan have en række økonomiske og praktiske konsekvenser for den længstlevende.  

Fuldstændigt særeje og arv

Som ægtefæller med ægtepagt om fuldstændigt særeje arver I fortsat efter hinanden. Her er det arveloven, der bestemmer, hvordan arven skal fordeles. Både ægtefælle og eventuelle børn, både særbørn og fællesbørn har krav på tvangsarv. Ægtefællen arver 50 % af tvangsarven, imens børnene arver den anden halvdel, der skal deles mellem dem. Har afdøde lavet testamente, kan hele eller dele af særejet ligeledes frigives som arv.   

Eksempel på ægtepagt med fuldstændigt særeje

Der er ikke kun én måde at udforme en ægtepagt med fuldstændigt særeje på, og I kan finde flere gode eksempler på ægtepagter med fuldstændigt særeje online. Vi vil dog altid anbefale jer at rådføre jer med en advokat fremfor at tage udgangspunkt i eksempler, I finder på nettet. Der kan nemlig være særlige forhold ved netop jeres situation, der gør, at ægtepagten skal se anderledes ud.

Overordnet skal en ægtepagt med fuldstændigt særeje indeholde:  

  • Fulde navne og CRR-numre på jer begge
  • En formulering om aftale om fuldstændigt særeje, og hvad dette særeje omfatter
  • Dato for hvornår ægtepagten er skrevet under
  • Underskrifter fra jer begge

Husk, at ægtepagter altid skal tinglyses i Personbogen, før de er juridisk gyldige. En tinglysning koster 1.850 kr. i gebyr.

Kontakt os for rådgivning om fuldstændigt særeje

Det er langt fra nemt som privatperson at forstå alle regler om fuldstændigt særeje. Derfor står vi klar til at tilbyde den rådgivning, I har brug for, så I kan føle jer helt trygge ved at underskrive en ægtepagt med fuldstændigt særeje. Kontakt os her for mere information.