Bodeling ved skilsmisse

Når I bliver skilt, skal boet deles mellem jer. En bodelingsadvokat kan sikre jer en tryg og retfærdig fordeling af formuen, så I begge kommer bedst muligt videre økonomisk. Vi har samlet alt, hvad I skal vide om bodeling ved skilsmisse her og anbefaler altid, at I kontakter en advokat ved bodeling på grund af skilsmisse, så det juridiske forløber korrekt.

Opdateret: 25-02-2026

Indholdsfortegnelse:

  1. Hvad er bodeling?
  2. Bodelingsoverenskomst – når I er enige om fordelingen af boet
  3. Skal fællesformuen altid deles ligeligt?
  4. Få rådgivning om bodeling ved skilsmisse hos en advokat

Hvad er bodeling?

Bodeling er en juridisk proces, hvor ægtefællers fælles formue opgøres og deles ved separation og skilsmisse. Som ægtefæller er I økonomisk bundet til hinanden, og dette bånd ophører, når I vælger at blive skilt eller separeret, hvorfor alt fælleseje skal fordeles, inden I kan gå hvert til sit. Fællesformuen omfatter dels aktiver som fælles ejendom, bil og indestående i banken og dels også eventuelle passiver i form af gæld. 

Bemærk, at formuefællesskabet ikke ophører, blot fordi I flytter fra hinanden. Det sker først, når Familieretshuset modtager ansøgningen om separation eller skilsmisse. 

Bodelingsoverenskomst – når I er enige om fordelingen af boet

Det er vores anbefaling, at I, når I er enige om fordelingen af boet, indgår et bodelingsaftale, således at der klart og tydeligt redegøres for jeres aftaler. 

En erfaren bodelingsadvokat fra LRP kan hjælpe jer med at få udarbejdet en bodelingsoverenskomst, hvor der er taget højde for alle relevante forhold, herunder også korrekt værdiansættelse. En juridisk gyldig bodelingsoverenskomst kan modvirke uenigheder og konflikter mellem parterne senere hen, og vi anbefaler jer altid at bruge en advokat ved bodeling frem for selv at stå for bodelingsoverenskomsten.

Vi har også stor erfaring med at bistå med at skabe værdiskabende og forligsmæssige løsninger, hvis I ikke indledningsvist er enige i bodelingen.

Skal fællesformuen altid deles ligeligt?

Som udgangspunkt skal fælles aktiver og passiver altid deles ligeligt mellem jer. Der kan dog være undtagelser, hvor en skæv fordeling af fællesformuen er relevant. Det kan fx ske ved korte ægteskaber, hvor den ene part har indbragt størstedelen af den fælles formue. 

Få rådgivning om bodeling ved skilsmisse hos en advokat

Bodeling ved skilsmisse er ofte en mere kompliceret proces end mange forestiller sig, før de står midt i det. Der er i forvejen meget praktisk og følelsesmæssigt at forholde sig til under en skilsmisse, og det er værd at søge hjælp, hvor I kan. 

Hos LRP Advokater kan vi vejlede jer om det praktiske i forhold til bodeling ved skilsmisse, så I ikke selv skal finde hoved og hale i de mange regler og forpligtelser. Vi kan også rådgive om blandt andet forældremyndighed og samværsordning, hvis I har fælles børn. Vi er i det hele taget en god sparringspartner at have ved hånden, når livet tager en drejning, og der skal findes fodfæste på ny. Tøv derfor ikke med at kontakte os, hvis du eller I har brug for kyndig advokathjælp i forbindelse med skilsmisse eller andre store livsomvæltninger.