Forældremyndighed ved skilsmisse

Ved skilsmisse vil I som forældre fortsat have fælles forældremyndighed over børnene, medmindre I aktivt beslutter noget andet. Spørgsmålet om forældremyndighed ved skilsmisse er vigtigt at få afklaret, da det har betydning for en række forhold omkring jeres børn i fremtiden. Det kan I blive klogere på her, hvor I også kan få mere viden om de vilkår, der gælder for henholdsvis fælles forældremyndighed og fuld forældremyndighed.

Opdateret: 25-02-2026

Hvad skal I som skilsmisseforældre vide om forældremyndighed?

Som skilsmisseforældre er der ofte rigeligt at tage sig af både praktisk og følelsesmæssigt. Når skilsmissen er helt ny, er en af de vigtigste beslutninger, I skal have styr på.

Som udgangspunkt vil I fortsat have fælles forældremyndighed over jeres fælles børn, men I kan aftale andet, hvis I er enige.  

Har man del i forældremyndigheden, har man ret til at bestemme over ting som barnets bopæl, skolevalg, lægebehandling, udstedelse af pas med mere. Ved fælles forældremyndighed skal forældrene altså blive enige om disse forhold, imens en forælder med fuld forældremyndighed kan træffe beslutninger herom på egen hånd uden at inddrage den anden forælder. 

Såfremt man vurderer, at det ikke er muligt at samarbejde omkring børnene til børnenes bedste, er man altid velkommen til at kontakte os med henblik på en uforpligtende vurdering.

Læs mere om reglerne ved separation og skilsmisse her. 

Fælles forældremyndighed er altid udgangspunktet

Forhold omkring forældremyndigheden ændrer sig ikke, blot fordi forældrene går fra hinanden. I vil stadig have fælles forældremyndighed og dermed skulle træffe beslutninger vedrørende barnet i fællesskab. 

Desværre er mange forældre ikke på god fod med hinanden efter en skilsmisse, og det kan få den ene eller begge parter til at søge fuld forældremyndighed. I skal dog vide, at den fulde forældremyndighed er svær at opnå, og at der skal ligge meget tungtvejende argumenter til grund for, at fuld forældremyndighed skulle være til barnets bedste. Ændring i forældremyndigheden beror således altid på en individuel vurdering fra Familieretshusets side. I særligt komplekse tilfælde kan jeres sag ende i familieretten, hvis I ikke kan blive enige om forældremyndigheden. 

Kan man stadig have samvær, selvom man ikke har forældremyndigheden?

Ja, du kan stadig have ret til samvær med dit barn, selvom det er den anden forælder, der har den fulde forældremyndighed. Samvær og forældremyndighed går ikke ind under samme lovgivning, og det vurderes derfor individuelt, om det er til barnets bedste at have samvær med den forælder, der ikke har forældremyndigheden. 

Få juridisk støtte i sager om forældremyndighed

Der er mange ting at tage stilling til som skilsmisseforældre. En forældremyndigheds-advokat kan være en relevant sparringspartner, uanset om I har et godt samarbejde omkring børnene eller har svært ved at tale sammen og træffe gode, fælles beslutninger for jeres børn. 

Hos LRP Advokater har vi mange års erfaring med sager om bodeling og forældremyndighed ved skilsmisse. Vi kan derfor tilbyde juridisk rådgivning, der får både jer som skilsmisseforældre og jeres børn godt videre efter en skilsmisse eller separation.  Kontakt os her – og gerne så tidligt i forløbet som muligt, så vi kan være med fra start i processen.