Uskiftet bo

Som længstlevende ægtefælle kan det være en stor fordel at sidde i uskiftet bo. Bliv klogere på betydningen af uskiftet bo her, hvor vi gennemgår de gældende regler for uskiftet bo og beskriver fordele og ulemper. Hos LRP hjælper vores advokater dig gerne, hvis du har brug for rådgivning, eksempelvis i forhold til boopgørelse ved uskiftet bo eller spørgsmål om tvangsarv, forhåndssamtykke, formueopgørelse med mere.

Opdateret 09-02-2026


Hvad er uskiftet bo, og hvad betyder det at sidde i uskiftet bo?

At sidde i uskiftet bo er en særlig skifteform inden for dansk arveret, der tillader den længstlevende ægtefælle ikke at skifte boet, når vedkommendes ægtefælle går bort. Arven skal således ikke opgøres og fordeles med det samme, men først når længstlevende ægtefælle senere går bort, ønsker at gifte sig igen eller selv vælger, at boet nu skal skiftes. Derudover kan længstlevende heller ikke oprette et udvidet samlevertestamente efter arvelovens § 87, når vedkommende sidder i uskiftet bo. 

Boet forbliver altså uskiftet – deraf navnet uskiftet bo – og en del af dødsbobehandlingen vil først ligge senere hen. Indtil da beholder den længstlevende ægtefælle hele boet og de forpligtelser, der følger med. 

Hvorfor sidde i uskiftet bo?

En af de store fordele ved – og primære grunde til – at vælge at sidde i uskiftet bo er, at det kan give tryghed og økonomisk stabilitet for den længstlevende ægtefælle. Når børnenes arv ikke skal udbetales med det samme, er der mulighed for at blive boende i den fælles bolig og bevare en levestandard tæt på den hidtidige – forudsat at økonomien kan bære det, og banken accepterer, at længstlevende hæfter alene for eventuel gæld. Alternativet for mange, der ikke vælger uskiftet bo, kan være at optage lån eller sælge aktiver, herunder boligen, for at udbetale arven umiddelbart efter dødsfaldet.

Har afdødes bo en forholdsvis beskeden værdi? Så kan det måske være relevant at vælge et ægtefælleudlæg frem for at sidde i uskiftet bo. 

Er der ulemper ved uskiftet bo?

Selvom der ofte er mange fordele ved at vælge uskiftet bo, er der også ulemper, som ægtefæller bør være opmærksomme på.

Den mest væsentlige ulempe er, at den længstlevende ægtefælle overtager ansvaret for hele boets gæld. En eventuel personlig gæld hos afdøde bliver dermed til fællesgæld, som længstlevende nu hæfter for. Det kan være en tung byrde, særligt hvis der er betydelig gæld hos den ene eller begge parter.

Uskiftet bo kan også give anledning til konflikter i familien. Det gælder især, hvis der er særbørn, da valget kræver deres samtykke, men det kan også skabe spændinger blandt fællesbørn, hvis der ikke er åbenhed og enighed om, hvordan økonomien forvaltes.

Bemærk: Du kan ikke disponere frit over afdødes formue

Selvom uskiftet bo formelt set giver den længstlevende ægtefælle ret til at råde over boet, er det ikke ensbetydende med, at vedkommende må bruge formuen, som han eller hun lyster. Reglerne for uskiftet bo dikterer, at boet skal forvaltes forsvarligt og til gavn for arvingerne. Den længstlevende ægtefælle må altså ikke træffe beslutninger, der forringer arven – eksempelvis ved at foretage risikable investeringer eller på anden vis bruge afdødes formue uforsvarligt. I så fald kan afdødes arvinger gøre gældende, at længstlevende misbruger det uskiftede bo. 

Hvem kan sidde i uskiftet bo?

Det er som udgangspunkt kun ægtefæller, der kan vælge at sidde i uskiftet bo. Samlevende har ikke samme rettigheder, men kan til dels sikre hinanden gennem testamente eller en samejeoverenskomst, også kaldet samejekontrakt. 

Har længstlevende særbørn – altså børn, der ikke er børn af længstlevende, men kun af afdøde, skal særbørnene samtykke til, at længstlevende må sidde i uskiftet bo. Det kan ske enten i forbindelse med dødsfaldet eller som et forhåndssamtykke til uskiftet bo, der er en skriftlig tilladelse, som særbørnene underskriver – typisk i forbindelse med oprettelse af testamente. 

Læs mere om testamenter og arv her. 

Boopgørelse ved uskiftet bo

Selvom boet forbliver uskiftet, skal der stadig laves en såkaldt boopgørelse – også kaldet formueopgørelse – ved uskiftet bo. Boopgørelsen skal dokumentere, hvad boet omfatter af aktiver og passiver. Dels for at sikre, at længstlevende ægtefælle ved præcis hvilke økonomiske forpligtelser, som vedkommende siger ja til at overtage, og dels så den senere fordeling af arven kan forløbe korrekt og uden misforståelser.  

Om tvangsarv til børnene ved uskiftet bo

Når længstlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo, udskydes hele arven – både børnenes tvangsarv og friarv. Det betyder, at børnene ikke modtager arv med det samme, uanset om der er tale om fællesbørn eller særbørn.

Arven bliver først gjort op og udbetalt, når det uskiftede bo skiftes, eller når længstlevende ægtefælle går bort. Indtil da overtager længstlevende hele boet og råder over formuen.

Om arv efter forældre i uskiftet bo

Sidder en af dine forældre i uskiftet bo betyder det, at du ikke får adgang din arv med det samme. Det kan i nogle tilfælde være frustrerende og lede til konflikter i familien, men i langt de fleste tilfælde ses uskiftet bo som en god ting for alle parter. Uskiftet bo giver den længstlevende forælder mulighed for at bevare en stor del af de økonomiske og praktiske rammer for tilværelsen som hidtil – og det skaber typisk mere ro i hele familien i en ofte svær tid. 

Har I spørgsmål til uskiftet bo?

Der er mange regler for uskiftet bo, som kan være svære at gennemskue som almindelig privatperson. Det er derfor en god idé at søge juridisk rådgivning, hvis du står i en situation, hvor uskiftet bo er en mulighed, eller I som par gerne vil være på forkant og sikre hinanden bedst muligt. Ring, eller skriv til os – så hjælper vi jer godt på vej.