Ægtefælleudlæg

Når en ægtefælle dør, står den efterlevende ægtefælle ikke kun med sorgen, men også ofte med mange praktiske og juridiske spørgsmål, særligt i forhold til behandling af boet fra afdøde. Et centralt begreb i dansk arveret er ægtefælleudlæg, der er en særlig skifteform, der giver den længstlevende ægtefælle mulighed for at overtage boet uden et traditionelt skifte, hvis boets værdi ligger under en bestemt grænse. Du kan læse nærmere om ægtefælleudlæg her.

Opdateret 09-02-2026


Hvad er ægtefælleudlæg?

Et ægtefælleudlæg er en skifteform i forbindelse med dødsbobehandling, som mange overser til fordel for den mere kendte skifteform uskiftet bo. Ægtefælleudlæg kan være relevant, hvis afdødes bo er forholdsvis lille, og omkostningerne ved et egentligt skifte ikke står mål med boets værdi.

Konkret giver ægtefælleudlæg den længstlevende ret til at overtage hele boet, hvis værdien – sammen med ægtefællens egen formue, boslod, arvelod og eventuelt særeje – ikke overstiger beløbsgrænsen på 950.000 kr. (2026). Er denne grænse overholdt, kan boet overdrages uden formel skiftebehandling.

Bemærk, at ægtefælleudlæg er en alt-eller-intet-løsning, hvor hele boet skal overtages – det er ikke muligt kun at udtage dele. Hvis ægtefælleudlæg ikke kan bruges, har længstlevende dog stadig mulighed for at få suppleringsarv på op til samme beløb gennem et almindeligt skifte. Denne rettighed går forud for andre arvingers tvangsarv, men kræver, at der gennemføres et skifte.

Fordele og ulemper ved ægtefælleudlæg

Ægtefælleudlæg som skifteform kommer med både fordele og ulemper. Dem ser vi nærmere på nedenfor. 

Fordele ved ægtefælleudlæg

Et ægtefælleudlæg sparer både tid og omkostninger forbundet med almindelig skiftebehandling. Samtidig sikrer ægtefælleudlægget den efterlevende ægtefælle, der typisk kan opretholde samme levestandard og blive i fælles bolig, fordi børn og eventuelle andre arvinger ikke længere har krav på arven. 

Bemærk, at retten til ægtefælleudlæg er vedtaget ved lov, og at arvingerne derfor ikke skal godkende ægtefælleudlægget, selvom det betyder, at deres arv bortfalder helt. Et ægtefælleudlæg har heller ikke betydning for et eventuelt senere ægteskab, hvis længstlevende ægtefælle gifter sig igen, sådan som det ofte har i forbindelse med uskiftet bo.  

Ulemper ved ægtefælleudlæg

Ved ægtefælleudlæg overtager den efterlevende ægtefælle hele boet fra afdøde. Det betyder, at eventuelle gældsforpligtelser fra afdøde også følger med. Efterlader den afdøde gæld, står den længstlevende ægtefælle tilbage med ansvaret for gælden, der potentielt kan være både stor og kompleks at håndtere – især hvis der gemmer sig skjulte forpligtelser, som den længstlevende ægtefælle ikke tidligere er blevet gjort bevidst om.

Ægtefælleudlæg kan også skabe konflikter i familien, fordi der står nogle arvinger tilbage, som ikke længere er berettiget deres arv. Det kan især være problematisk, hvis der er særbørn, som nemt kan føle sig tilsidesat og urimeligt behandlet.  

Få rådgivning om fordele og ulemper ved ægtefælleudlæg

Da ægtefælleudlæg kommer med både fordele og ulemper, er det en god idé at få professionel rådgivning, inden du vælger at benytte dig af denne skifteform. Vi kan hjælpe dig med at forstå de gældende regler om ægtefælleudlæg og med at få overblik over både afdødes og din egen økonomi, så du ved præcis, hvor du står. Ring, eller skriv til os her – så hjælper vi dig godt på vej.