LRP udnævner direktør og udvider partnerkredsen
Rasmus Salling er netop udnævnt til direktør hos LRP. Rasmus er i dag HR-Chef og vil fremover, i tæt samarbejde med partnerkredsen, stå i spidsen for den samlede drift og ledelse. Samtidig udvider LRP partnerkredsen med tre af husets egne advokater.
Udnævnelserne er et led i en strategi, der skal sikre fortsat vækst og udvikling hos LRP – Horsens’ største og stærkeste advokathus med over 60 medarbejdere, der rådgiver både erhvervskunder, offentlige virksomheder, forsyningsselskaber og private i en bred vifte af specialer.
“Vi dedikerer ledelseskraft for at drive forretningen fremad. Vores dygtige advokater i partnerkredsen skal fokusere ressourcer til det, de er passionerede for og dygtige til: Når de overlader flere ledelsesmæssige opgaver til mig, kan de fokusere på at rådgive vores kunder og sikre det høje faglige niveau, som LRP er kendt for,“ siger direktør hos LRP, Rasmus Salling.
En stærkere og bredere partnerkreds
De tre nye partnere er advokat Michelle Kok, der pt. er på barsel, advokat (L) Theresa Dam Andersen og advokat (H) Morten Bünemann Dalsgaard.
Herudover består partnerkredsen fortsat af advokat (H) Christian Anker Hansen, advokat (H) Jens Glavind og advokat (H) Ole Møller Jespersen.
“Med en bred partnerkreds styrker, forynger og langtidssikrer vi ledelsen af LRP. Og vi glæder os til det fortsatte gode samarbejde med kunder, klienter og samarbejdspartnere i Horsens, Hedensted og det øvrige Østjylland,” lyder det fra Rasmus Salling.
Du er altid velkommen til at kontakte vores advokater og specialister, og få en vurdering af din sag.
Du finder kontaktoplysninger på alle vores medarbejdere her.