Flere millioner. kr. i erstatning for fejldiagnose
I 2017 blev vores klient indlagt på et hospital på grund af udslæt og gener.
I forbindelse med udredningen blev der lavet en lang række undersøgelser og taget blodprøver.
Da vores klient fik svar på blodprøverne fik klienten stillet en alvorlig diagnose. Dette medførte, at vores klient blev stærkt påvirket psykisk idet der blev stillet en alvorlig diagnose, som var forbun-det med skam for klienten.
Klienten forsøgte at få hospitalet til at se på prøverne igen, men det afviste hospitalet.
Efter et par dage tog hospitalet alligevel sagen op af sig selv, og der blev lavet nye undersøgel-ser.
Her kunne hospitalet nu afkræfte den alvorlige diagnose.
Skaden var imidlertid sket og klienten udviklede en psykisk belastningsreaktion. Reaktionen med-førte, klienten ikke længere kunne passe sit arbejde fuldt ud. Arbejdet blev flere gange forsøgt genoptaget, men det lykkedes ikke. Klienten endte med at blive tilkendt førtidspension.
Hospitalet mente ikke, at deres fejl var årsagen til klientens varige belastningsreaktion og det var derfor nødvendigt, at indbringe sagen for retten. I forbindelse med retssagen blev sagen forelagt for Retslægerådet.
Retslægerådet vurderede, at klienten som følge af fejlen var en varig belastningsreaktion.
Svaret fra Retslægerådet medførte, at Ankenævnet for Patienterstatningen ændrede deres afgø-relse, og nu mente, at den varige belastningsreaktion var en konsekvens af fejldiagnosen.
Klienten har som følge af fejlen fået tilkendt erstatning på over 3,5 millioner.