Børn og samvær i anbringelsessager
Sager om børn og samvær kan være juridisk komplekse og samtidig følelsesmæssigt belastende. En samværsadvokat kan hjælpe med at skabe overblik over reglerne og sikre, at forældrenes rettigheder bliver varetaget gennem hele processen. Læs mere om børn og samvær her på siden.
Opdateret: 15-04-2026
Har jeg ret til samvær med mit anbragte barn?
Ja, du har som udgangspunkt ret til samvær med dit barn, uanset om barnet er tvangsfjernet eller frivilligt anbragt. Der kan være særlige forhold, hvor samvær er begrænset eller helt udelukket, hvis det ikke vurderes gavnligt for barnet at se sine forældre, men i langt de fleste sager er der en eller anden form for samvær med barnet. Ofte for at bevare tilknytningen og relationen til forældrene, så barnet en dag kan flytte hjem igen.
Hvor meget samvær med barnet kan jeg have?
Rammerne for samvær mellem børn og forældre fastsættes individuelt i den enkelte sag. Det kan variere fra meget hyppige besøg til begrænset kontakt alt efter, hvad der vurderes bedst for barnet. Her kigges både på barnets alder, trivsel og nuværende relation til forældrene. I nogle tilfælde kan samværet være overvåget, hvis der er bekymring for barnets sikkerhed og udvikling.
Hvem bestemmer samvær mellem børn og forældre?
Det er som udgangspunkt kommunen, der træffer afgørelse om børn og samvær. Det sker ofte ud fra den børnefaglige undersøgelse, herunder forældrekompetenceundersøgelsen.
Det er ikke alle børn, der vil have gavn af samvær, og det er altid hensynet til barnet, der vægter højest, når beslutningen om samvær skal træffes. Det kan føles svært som forældre, hvis ikke man får så meget samvær med barnet, som man ønsker. For at give jer selv de bedste forudsætninger for et godt samarbejde med myndighederne, er det en god idé at have en samværsadvokat med på sidelinjen, der kan sikre, at afgørelserne om samvær er rimelige og fagligt funderede.
Når samvær med børn begrænses eller afbrydes
I nogle tilfælde kan kommunen beslutte at begrænse eller helt afbryde samvær med børn. Det kan ske, hvis samværet vurderes skadeligt for barnet, eksempelvis hvis barnet er utrygt ved samvær, eller hvis samværet skaber konflikter eller hæmmer barnets udvikling.
Som forældre har I mulighed for at klage over afgørelser om samvær. Her kan rådgivning fra en samværsadvokat være helt essentiel for, at sagen bliver korrekt behandlet, og I får de bedste kort på hånden i forhold til at argumentere for jeres sag.
Det kan en samværsadvokat hjælpe med
Det er langt fra ualmindeligt at benytte sig af advokatbistand i sager om børn og samvær. Her kan advokaten blandt andet hjælpe med:
- Rådgivning om jeres rettigheder og muligheder.
- Gennemgang af kommunens afgørelser.
- Udarbejdelse af klager til Ankestyrelsen.
For mange forældre kan det gøre en væsentlig forskel at have en erfaren samværsadvokat ved deres side. Især hvis der er stor uenighed forældre og myndigheder imellem om, hvor ofte og hvordan samværet skal forløbe. Tag kontakt til os her, og lad os hjælpe jer godt videre.