Erhverv

Ansættelsesret

LRP er specialister i ansættelses- og arbejdsret. Vi rådgiver inden for alle ansættelsesrettens områder – fra ansættelse til opsigelse af både direktører, funktionærer og timelønsansatte. Vi har solid erfaring med at rådgive både arbejdstager og store og små erhvervsvirksomheder med udgangspunkt i de konkrete omstændigheder.

Alt om ansættelsesret og arbejdsret

LRP tilbyder juridisk rådgivning og advokatbistand til virksomheder, lige fra virksomhedsstart og ansættelse af den første produktionsmedarbejder til enhver tænkelig problemstilling med medarbejdere i løbet af ansættelsesforholdet indtil opsigelse af en direktør. 

Vi hjælper med at forstå overenskomsten og sikrer, at der handles i overensstemmelse med dens bestemmelser. Vi laver også skræddersyede kontrakter til funktionærer og andre medarbejdere, og vi sikrer naturligvis, at man som virksomhed til enhver tid ender ud med den helt rigtige løsning. 

Er der opstået en ansættelsesretlig tvist mellem en virksomhed og en medarbejder, finder vi  frem til den bedst mulige løsning. Kan der ikke findes en mindelig løsning, har vi som advokater stor erfaring med at føre ansættelsesretlige retssager.

Læs mere om, hvad vi tilbyder af juridisk rådgivning til erhverv her.

LRP hjælper med ethvert spørgsmål om ansættelses- og arbejdsret. Du er naturligvis velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere.

Hvad er forskellen på ansættelsesret og arbejdsret?

Ansættelsesret er det juridiske område, der regulerer forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Den dækker blandt andet ansættelseskontrakter, opsigelser, advarsler, bortvisninger og klausuler, rettigheder ved sygdom, barsel samt aftaler om løn og bonus. Det inkluderer også regler om diskrimination, ligebehandling og arbejdstid.

Arbejdsret dækker over kollektive aspekter af arbejdsmarkedet og ansættelsesforhold - herunder overenskomster, arbejdsmiljølovgivning og tvister som strejker og lockout. 

Her på siden bliver du klogere på følgende aspekter af ansættelsesret: 

  • Funktionærens ansættelse
  • Ansættelseskontrakter
  • Direktørkontrakter
  • Opsigelse
  • Advarsel
  • Bortvisning
  • Diskrimination
  • Konkurrence- og kundeklausul
  • Forretningshemmeligheder
  • Personalehåndbog
  • Sociale medier
  • Konkurs

Funktionærens ansættelse

Funktionærloven regulerer funktionærens ansættelse og kan som hovedregel ikke fraviges, hvis det stiller funktionæren dårligere end efter loven.

Funktionærloven regulerer bl.a.:

  • Hvornår man er funktionær
  • Prøvetid
  • Opsigelsesvarsel
  • Beskyttelse mod usaglig afskedigelse
  • Arbejdsgivers/arbejdstagers misligholdelsesbeføjelser
  • Barsel
  • Tantieme/bonus
  • Klausuler

LRP har solid erfaring med og indsigt i udarbejdelse af attraktive funktionæraftaler. Har du allerede indgået en aftale, kan vi med en nøje gennemgang undersøge, om den strider imod gældende ret eller kan optimeres.

Ansættelseskontrakter

Der er specifikke særlige regler for, hvilke oplysninger der skal være i en ansættelseskontrakt, og hvis disse krav ikke er opfyldt, kan det blive dyrt. Det er derfor vigtigt at have styr på ens medarbejderes kontrakter og at de lever op til lovens retningslinjer, hvilket vi kan være behjælpelige med at sikre. Vi kan også hjælpe med at udarbejde en eneforhandler- eller handelsagentaftale. Læs mere om aftaleret og kontrakter her

Direktørkontrakter

Hos LRP råder vi altid vores klienter til at konsultere en advokat, før de udfærdiger eller underskriver en direktørkontrakt. Vi har stor erfaring med at udfærdige og vurdere direktørkontrakter og bistår gerne såvel virksomheder som direktører i ansættelsesprocessen. Læs mere om, hvad der er vigtigt at være opmærksom på vedrørende direktørkontrakter her.

Opsigelse

Når en medarbejder skal opsiges, skal opsigelsesvarslerne overholdes. Hvis en funktionær opsiges, fremgår opsigelsesvarslerne i funktionærloven. Hvis vedkommende har anciennitet over et år på opsigelsestidspunktet, skal opsigelsen være saglig ellers vil medarbejderen afhængigt af de konkrete omstændigheder være berettiget til en godtgørelse.

Som virksomhedsejer skal man altid sørge for at få medarbejderens underskrift på en eventuel opsigelse. Er det ikke muligt, skal man sende opsigelsen med anbefalet post, så man har et bevis for, at opsigelsen er modtaget. Læs mere om reglerne om opsigelse her.

Advarsel

Som arbejdsgiver kan du give dine medarbejdere en advarsel for uønsket og retsstridig adfærd, som i sidste ende kan udarte sig til misligholdelse af ansættelseskontrakten. En advarsel bør altid være skriftlig, og du skal sørge for at få medarbejderens underskrift på, at advarslen er modtaget. Er det ikke muligt, anbefaler vi, at du sender advarslen med anbefalet post.

LRP rådgiver dig om, hvornår du bør advare dine medarbejdere om uønsket adfærd, og udfærdiger gerne den konkrete advarsel. Vi bistår også gerne dig, der er blevet uberettiget advaret af din arbejdsgiver. Læs mere om advarsler her. 

Bortvisning

Som arbejdsgiver kan du vælge at bortvise en medarbejder ved grov misligholdelse af ansættelseskontrakten eller som resultat af gentagne advarsler. En bortvisning er imidlertid den mest indgribende ansættelsesretlige sanktion, du som arbejdsgiver kan gøre brug af, og derfor bør du altid konsultere en advokat, før du bortviser en medarbejder. Bliv klogere på reglerne om bortvisning her.

Diskrimination

Som arbejdsgiver er det væsentligt at være opmærksom på reglerne om forskelsbehandling og diskrimination. Det er et område, som har øget fokus de seneste år, og godtgørelserne for ulovlig forskelsbehandling er meget høje, også selvom man som arbejdsgiver ikke overtræder reglerne bevidst. 

Man skal særligt være opmærksom ved ansættelser og afskedigelser, men reglerne beskytter også medarbejderne i det løbende ansættelsesforhold. De beskyttede grupper er eksempelvis gravide kvinder og kvinder på barsel, medarbejdere i fleksjob og andre medarbejdere med handicaps eller særlige forhold. 

Vi bistår gerne virksomheder med at overholde reglerne, og vi kan også hjælpe dig som medarbejder, der har oplevet ulovlig diskrimination.

Konkurrence- og kundeklausul

Konkurrenceklausuler regulerer medarbejderes ret til at konkurrere med en tidligere arbejdsgiver efter ansættelsesforholdets ophør. Kundeklausuler regulerer medarbejderes ret til at gøre forretning med eller blive ansat hos en tidligere arbejdsgivers kunde. Vi hjælper med at finde ud af, om din virksomhed har brug for klausuler, og hvordan de i så fald skal udformes. Læs mere om konkurrenceklausuler her. 

Forretningshemmeligheder

Markedsføringsloven og lov om forretningshemmeligheder begrænser tidligere medarbejdere i at gøre brug af fortrolige oplysninger som f.eks. tekniske tegninger og knowhow, som de har opnået gennem en tidligere ansættelse. Vi tjekker gerne om jeres kontrakter beskytter jer tilstrækkeligt, og vi hjælper også med at håndtere sagen, hvis en medarbejder allerede har delt jeres forretningshemmeligheder. 

Personalehåndbog

Hos LRP kan vi med udgangspunkt i vores lange erfaring udarbejde en attraktiv personalehåndbog skræddersyet til netop din virksomhed. En personalehåndbog vil typisk regulere overordnede emner som virksomhedens regler om ferie, feriefridage og barsel, virksomhedens politikker om f.eks. sociale medier og sikkerhedsforanstaltninger, men også mere lavpraktiske emner som gavekasse og sociale arrangementer. Derudover rådgiver vi dig gerne i, hvordan du kan håndhæve konsekvenserne, når en ansat overtræder personalehåndbogen. 

Sociale medier

Har din virksomhed en politik for de ansattes adfærd på de sociale medier? Eller har I brug for en sådan politik? Så lad LRP være med på sidelinjen. Vi kan f.eks. rådgive dig om, hvilke sanktioner du som arbejdsgiver kan gøre brug af, hvis en medarbejder overtræder retningslinjerne for brug af de sociale medier, eller gøre dig klogere på, hvor langt I som virksomhed må gå for at kontrollere medarbejderne.

Vi kan også rådgive dig, hvis du overvejer at sanktionere en medarbejder, eller du som medarbejder er blevet sanktioneret for en påstået overtrædelse af retningslinjerne. 

Konkurs

LRP står klar med den fornødne rådgivning, hvis du overvejer at indgive en konkursbegæring, fordi din arbejdsgiver ikke kan udbetale den løn, du har krav på. Er din arbejdsgiver allerede gået konkurs, kan du melde dit krav til Lønmodtagernes Garantifond, og også i den situation kan vi hjælpe med råd og vejledning. Kontakt os for en nærmere drøftelse af din sag. Bliv klogere på insolvens, konkurs og rekonstruktion her

Rådgivning i lovgivningen om ansættelsesret og arbejdsret

Lovgivningen inden for ansættelses- og arbejdsret i Danmark rummer blandt andet funktionærloven, ferieloven, ligebehandlingsloven, arbejdsmiljøloven og lovgivning om ansættelsesbeviser, som er blandt de vigtigste og mest kendte. Derudover spiller overenskomster også en central rolle, fordi de supplerer lovgivningen og kan variere mellem forskellige brancher og fagområder.

Lovgivningen på området er vores speciale og det fundament, som vi rådgiver vores klienter på baggrund af. 

Har du spørgsmål vedrørende arbejds- og ansættelsesret eller har du brug for en advokat, så kontakt LRP i dag.

Har du spørgsmål vedrørende

Ansættelsesret?

Kontakt LRP i dag

LRP - Advokat

Louise Reuss Boesen

Advokat

D79 25 30 58

M42 66 70 34

LRP - Advokat (L) og Partner

Theresa Dam Andersen

Advokat (L) og Partner

D79 25 30 33

M24 94 96 87