Undgå, at gaven til dine kære bliver en gave til SKAT

Skrevet af

Man skal tænke sig godt om, hvis man vil forsøde tilværelsen for sine nærmeste i form af gaver. For store gaver eller gaver til ”de forkerte” kan udløse gaveafgift. Her kan du læse, hvad du skal være særligt opmærksom på, når du giver gaver for at glæde modtageren – og ikke SKAT.

Normalt anses gavmildhed for at være et fint karaktertræk, men er du for gavmild eller bare gavmild over for nogen, som ikke er med på det ”afgiftsfrie hold”, opkræver SKAT gaveafgift eller indkomstskat.

Selvom du har et nært forhold til din nabo, nevø eller søster, bør du overveje, om du kunne glæde dem på andre måder end ved at forære dem penge eller andre værdier: De er nemlig ikke med på det ”afgiftsfrie hold”. Forærer du din søster 80.000 kr., skal hun betale indkomstskat af hele gaven. 

I den modsatte ende står din ægtefælle. Afgiftsmæssigt kan du, helt frit, forære din ægtefælle hele din formue. Uanset hvor stor gaven er, skal din ægtefælle ikke betale gaveafgift.

Mellem de to yderpunkter finder du f.eks. dine børn, børnebørn, oldebørn og forældre. Hvis gaven til er under 67.100 kr. (2020), skal de ikke betale gaveafgift. 

Forærer du derimod din søn en gave på mere end 67.100 kr., skal han betale 15 % i gaveafgift for den del af beløbet, som overstiger 67.100 kr.

Er du gift, kan du også forære din ægtefælles børn op til kr. 67.100 (2020). Får de større gaver, vil afgiften, også for dem, være 15 %.

En kæreste/samlever er, i stort set alle juridiske forhold, væsentligt ringere stillet end en ægtefælle. Giver du gaver til din kæreste, vil gaven være indkomstskattepligtig – medmindre I har boet sammen i minimum to år. Derefter vil du afgiftsfrit kunne give din kæreste op til kr. 67.100 (2020). Er beløbet højere, skal din kæreste betale 15 % af det beløb, som overstiger kr. 67.100 (2020).

Ønsker du at give din kærestes børn afgiftsfrie gaver, skal du være opmærksom på, at det kun kan lade sig gøre, hvis barnet – inden det er fyldt 15 år – har boet sammen med dig og din kæreste i mindst fem sammenhængende år. 

 

Hvordan finder SKAT ud af, om der skal betales afgifts- eller indkomstskat?

SKAT vil af egen drift kunne opkræve gaveafgift/indkomstskat af gaver. I praksis ses det dog sjældent, at SKAT på den måde udfører et opsøgende arbejde. Men det behøver SKAT heller ikke, for alle gavemodtagere har pligt til at orientere SKAT, hvis de modtager skatte- eller afgiftspligtige gaver.

Skal der betales SKAT af gaven, skal du sørge for, at gaven fremgår af din selvangivelse.

Medmindre gavegiver påtager sig opgaven, har den, som har modtaget gaven, alle forpligtelser over for SKAT. Senest et år efter at gaven er modtaget, skal modtageren anmelde gaven over for SKAT. I den forbindelse skal modtageren angive og betale gaveafgiften. 

Afgår gavegiver ved døden inden den 1. maj året efter, gaven er givet, vil gaven og gaveafgiften dog skulle anmeldes og betales senest otte uger efter gavegivers død.

Glemmer man at anmelde gaven, vil man blive pålagt at betale renter. Betaler modtageren af gaven ikke gaveafgiften, vil SKAT kunne kræve, at gavegiver betaler gaveafgiften.

 

Er der andre regler man bør være opmærksom på?

En del gavegivere vælger med omhu, hvem de ønsker at give gaver. For mange er det vigtigt, at gaven bliver brugt fornuftigt, og at det som udgangspunkt kun er modtageren, som skal have glæde af gaven. 
Giver du større gaver, f.eks. til mindreårige børn, kan det derfor være relevant at overveje om gaven skal båndlægges. Med en båndlæggelse kan du f.eks. bestemme at barnet først kan gøre brug af gaven, når det er fyldt f.eks. 21 år.

Det kan derudover være relevant at overveje, om gaven skal være særeje. Der findes forskellige særejeformer, som har betydning både ved separation/skilsmisse og død. Uanset hvilken form for særeje du vælger, vil en gave, som gives som særeje altid sikre, at gaven ikke skal deles med modtagerens ægtefælle i tilfælde af separation eller skilsmisse.

 

Skal der oprettes særlige dokumenter, når man giver gaver?

Det er altid en god ide at oprette et såkaldt gavebrev, hvori man anfører gaven og evt. aftaler vedrørende betaling af gaveafgift. Ønsker man at båndlægge gaven, eller at gaven skal være modtagerens særeje, skal det fremgå af en skriftlig erklæring underskrevet af gavegiver. 

 

Hvem kan give gaver?

Hvis man vil give gaver, skal man have noget at give gaver af. Du kan derfor kun give gaver, hvis du uden tvivl - også efter gaven er givet - kan betale din gæld efterhånden som den forfalder. Det vil sige, at du kan betale terminsydelse, ejendomsskat, afdrag på lån osv. 

Kravet om at du skal have værdier, som du give i gaver, medfører, at ægtefæller kun kan give gaver, hvis de begge har en formue. Står formuen kun i den ene ægtefælles navn, kan det derfor være nødvendigt, at den ægtefælle, som ikke har formue, får gaver fra den anden ægtefælle.

Som du kan læse i artiklen, er der en del ting, du bør overveje, inden du lader dit gode hjerte løbe af med dig. Kontakt derfor en af LRP’s dygtige advokater med speciale i privatlivets forhold. Med deres hjælp vil du kunne finde frem til den rigtige model for dig og din familie.

Kontakt advokat Pernille Bøgh på 31 19 86 84.